EMNER

Aalborg-App skal hjælpe ADHD-børn

Fremover bliver det efter al sandsynlighed langt nemmere at være barn med diagnosen ADHD.

Martin Rother Petersen (tv) og Morten Dybdal Møller er begge studerende på cand.it i it-ledelse og får rig lejlighed til at bruge deres evner på området, når de skal udvikle en app til børn med ADHD. Foto: Michael Bo Rasmussen
Martin Rother Petersen (tv) og Morten Dybdal Møller er begge studerende på cand.it i it-ledelse og får rig lejlighed til at bruge deres evner på området, når de skal udvikle en app til børn med ADHD. Foto: Michael Bo Rasmussen Michael Bo Rasmussen / Baghuset

AALBORG: To studerende fra Aalborg Universitet har fået til opgave at udvikle en mobil-app, der skal gøre livet lettere for børn med ADHD. App’en skal hjælpe børnene med at strukturere deres hverdag ved hjælp af billeder, farver og lyde.

- Det er et fedt projekt, for nu har vi muligheden for at hjælpe en stor gruppe børn og deres familier. Jeg har selv haft problematikken inde på livet, da min lillebror har ADHD, og jeg ville ønske, at teknologien havde været der for 15 år siden, siger den ene af de to it-studerende, Morten Dybdal Møller, der allerede har udviklet en succesfuld app til babyer. Han skal udvikle ADHD-app’en sammen med sin medstuderende, Martin Rother Petersen.

Hjælpemidlet skal tilbydes til alle slags mobiltelefoner, og det skal designes, så det bliver sjovt for børn med ADHD og generel koncentrationsbesvær at gennemføre en almindelig hverdag. Når app’en er slået til på telefonen, vil den sørge for at minde børnene om, hvad de skal være opmærksomme på som for eksempel helt almindelige dagligdags rutiner.

- Alle vil i teorien kunne have glæde af at blive mindet om tingene. Med vores app kan man selv indtaste sine gøremål og få point og holde øje med sin high score, når det lykkes at gennemføre dagen med succes, siger Morten Dybdal Møller.

Et vigtigt hjælpemiddel

Projektet, der er støttet af Aalborg Universitet, skal ske i samarbejde med Center for ADHD, hvor psykolog og projektleder Lene Straarup har store forventninger til resultatet.
- Børn med ADHD har brug for støtte til mange dagligdags gøremål, og her kan en app blive et vigtigt hjælpemiddel til at lette mange situationer. Familierne kommer til at elske den, forudser hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden