Aalborg kører videre med letbane-plan
Selv om regeringen har droppet statsligt tilskud til letbanen, fortsætter planlægningen
Opdateret kl. 22:04
AALBORG: Processen omkring planlægningen af Aalborg Letbane kører videre. Det er konklusionen efter et fælles møde onsdag med by- og landskabsudvalget og sundheds- og kulturudvalget i Aalborg Kommune.
De to udvalg indstiller nu til Aalborg Byråd, at byrådet godkender kommuneplantillæg og miljørapport (MV og VVM) for Aalborg Letbane.
- Det gør vi, fordi vi selvfølgelig skal være klar, når det forhåbentlig lykkes os at få letbanen tilbage på finansloven, udtaler rådmand Hans Henrik Henriksen (S), fra by- og landskabsudvalget, i en pressemeddelelse.
Han tilføjer:
- Aalborg Letbane er en god forretning, og i statens samlede budget for 2016 drejer det sig om en beskeden post på 41 mio. kr. Det er en meget lille del af de samlede investeringer i dansk infrastruktur, men en investering af uvurderlig betydning for væksten i Nordjylland.
Rådmand Mads Duedahl fra sundheds- og kulturforvaltningen Mads Duedahl (V) er enig:
- Erfaringer viser, at letbanen vil kaste op mod 13 gange af investeringen igen. I modsætning til for eksempel øget busdrift, er letbanen en blivende investering, som giver investorer den fornødne tillid til den kommende udvikling, lyder det fra Duedahl.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.