Aalborg Universitet klar til ny rumfærd
For tredje gang sender det nordjyske universitet en satellit til vejrs
AALBORG: Præcis kl. 13.22 på mandag stiger Aalborg Universitets tredje satellit til himmels.
Det sker meget langt væk fra Aalborg på en raketbase nær Chennai i det sydøstlige Indien.
Derfor må studerende og undervisere på universitetet vente flere timer i spænding på at få kontakt med AAUSAT3, som satellitten hedder.
Overvågning af farvand
AAUSAT3 er som sine to forgængere en såkaldt cubesat, en lille kasse på 10x10x10 centimeter. Den er bygget af studerende gennem de seneste tre-fire år i en stribe projekter, men det er langt fra kun for sjov:
- Vi håber, at satellitten kan se skibe omkring Grønland. Hidtil har den overvågning kun strakt sig cirka 60 kilometer ud fra kysten, men Farvandsvæsenet vil gerne følge dem i hele farvandet, forklarer Jens Dalsgaard Nielsen.
Med tiden håber samme væsen at kunne få overvågningen på plads i satellitter af fuld størrelse. Den slags koster rigtig mange penge, men den lille satellit fra Aalborg gør det muligt at afprøve funktionerne for et beskedent beløb.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.