Aalborg

Aalborg-forskere vil forhindre trafikulykker

Trafikforskere fra Aalborg Universitet vil bruge store datamængder om adfærd i trafikken til at forebygge uheld

BMW modtager fra deres nyeste modeller automatisk besked om, hvor og hvordan bilen kører. Den type data bliver der flere og flere af, og det håber forskere fra Aalborg Universitet at kunne bruge til at forebygge trafikuheld. Arkivfoto
BMW modtager fra deres nyeste modeller automatisk besked om, hvor og hvordan bilen kører. Den type data bliver der flere og flere af, og det håber forskere fra Aalborg Universitet at kunne bruge til at forebygge trafikuheld. Arkivfoto

Opdateret 11. oktober 2016 kl. 06:42

AALBORG: Indsamlingen af statistik og informationer om, hvordan vi opfører os i trafikken, er under forandring. Hvor politiet og Vejdirektoratet for år tilbage stod for størstedelen af registreringen af, hvordan vi opfører os ude på vejene, kan nye datakilder nu være med til at afsløre, hvad der reelt sker, når vi sætter os bag rattet.

I dag er det kun en brøkdel af de uheld og farlige situationer i trafikken, der bliver registreret hos politiet. Det har trafikforskere fra Aalborg Universitet forsøgt at rette op på ved - med data fra gps-sendere og accelerationsmålere - at få mere viden om de farlige steder på vejene, hvor der tit er lige ved at ske et uheld.

Inden uheldet sker

- Fra 2012-2014 lavede vi et forsøg, hvor vi havde 400 bilister til at køre rundt med små gps-bokse og accelerometre i deres biler. Med over 130 millioner gps-positioneringer og flere end en milliard registreringer af acceleration og nedbremsninger fik vi et meget præcist billede af, hvordan trafikken flyder fortæller lektor Kristian Hegner Reinau, der forsker i big data i AAU’s trafikforskningsgruppe.

Ved at se på, hvornår bilisterne foretager en uventet hård opbremsning, og sammenholde det med deres gps-lokation, kan man finde frem til farlige steder i trafikken og sætte ind med trafikregulerende indsatser, der gør risikoen for uheld mindre.

- Det er klart, at tallene skal renses for ting som huller i vejen eller vejbump, hvor folk ofte bremser op - ligesom vi skal tage højde for, at nogen kører mere aggressivt end andre. Det gør vi ved at fokusere på de meget bratte opbremsninger - det, man kunne kalde for ’ryk’, hvor man virkelig er oppe at stå på bremsen. Det er de færreste, der gør det til daglig, siger Kristian Hegner Reinau.

Tallene flyder i fremtiden

I undersøgelsen fra 2012-2014 havde deltagerne fået indbygget særlige bokse i deres biler. Og selv om tallene udgør datagrundlaget for forskernes tanker, skal dataindsamlingen ikke foregå på den måde i fremtiden.

- Vi får aldrig alle bilister til at køre rundt med en lille boks bygget ind i bilen. Det er simpelthen ikke vejen frem. Det spændende er derimod, hvilke data vi kan få i fremtiden fra andre kilder, siger Kristian Hegner Reinau.

Han nævner som eksempel, at alle nye biler fra bl.a. BMW er udstyret med et SIM-kort, der sender information tilbage til bilproducenten om, hvor og hvordan bilen kører. Det er ikke noget, bilens ejer eller chauffør har noget med at gøre, men dataene bliver sendt tilbage til BMW, der primært skal bruge dem til at gøre deres næste model endnu bedre.

Et andet eksempel er gps-producenten Tom-Tom, der for et par år siden offentliggjorde et kort over, hvordan trafikken flyder gennem de seks største danske byer. Det kunne de gøre, fordi de i forvejen indsamler oplysningerne for at kunne lave realtidsopdateringer over, hvor der er kø, og hvor lang tid man må forvente at skulle bruge for at komme fra A til B.

- Dataene er ude hos virksomhederne, konkluderer Kristian Hegner Reinau:

- Vi skal bare have adgang til dem, og det kræver et større fokus på samarbejde mellem virksomheder og forskere fremover, i projekter, der kan skabe win-win situationer for begge parter.

Sladrehank i lommen

Det er ikke kun biler og navigationssystemer, der sender store mængder data om vores færden ud i den store sky. Langt de fleste af os bærer hele tiden rundt på mobiltelefoner, der har mange sensorer, uden måske at tænke nærmere over det.

- Da vi engang for længe siden trykkede ’accepter’ på vores smartphones uden at nærlæse, hvad vi egentlig sagde ja til, gav vi Apple og Google og alle de andre producenter lov til at indsamle data om, hvor vi er, og hvad vi foretager os, forklarer Kristian Hegner Reinau.

- Hver gang vi taler, sms’er eller bruger data på vores mobil, bliver vores position logget, og hvis vi kan få adgang til de data, har vi et fantastisk grundlag at lave trafikforskning ud fra, siger han.

Faktaforskerne fra AAU’s trafikforskningsgruppe præsenterer deres program for big data og trafiksikkerhed ved den internationale kongres for intelligente transportsystemer ITS i Melbourne i Australien fra 10.-14. oktober.

Kristian Hegner Reinau (th) er netop nu med til den internationale kongres for intelligente transportsystemer ITS i Melbourne, hvor han på førstedagen sammen med Svend Tøfting fra Region Nordjyllands sekretariat for regional udvikling tilfældigt mødte Shoichiro Toyoda, tidligere bestyrelsesformand for bilproducenten Toyota. Privatfoto
Mødet med mister Toyota
På "23rd World Congress on Intelligent Transport System" i Melbourne deltog Kristian Hegner Reinau og Svend Tøfting fra Region Nordjylland i konferencens "VIP Demo Day" , der blev afholdt på Formel 1-racerbanen Albert Park. Her præsenterede en række virksomheder de nyeste teknologier indenfor intelligente transport systemer.
Kristian Hegner Reinau fortæller: - Vi var først ude og køre i en selvkørende bus hos selskabet Easy Mile. Dernæst var vi ude og opleve det nyeste indenfor kommunikation mellem biler og mellem biler og infrastruktur, hos firmaet NXP Semiconductors. Til sidst var vi ude og prøve at køre i en bil med det nyeste inden for automatisk stop og fører-overvågning ved en stand hos Asian Group. Ved denne stand mødte vi selveste Hr. Shoichiro Toyoda, der jo er en legende indenfor bilindustrien. Han var ude og prøve bilen før os og ved denne lejlighed fik vi taget et billede.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden