Dyr

Ældre mand fundet i god behold

Politiet efterlyste 69-årig mand der forsvandt efter gåtur med hunden

Foto: Torben Hansen
Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 13:09

FARSØ: Den 69-årige mand, der tirsdag middag blev efterlyst af Nordjyllands Politi er tirsdag klokken 13 fundet igen i god behold, oplyser vagtchef Aage Pedersen, Nordjyllands Politi.

Den 69-årige mand forlod tirsdag morgen klokken 08.30 sit hjem på Bjergvangsvej mellem Farsø og Gøttrup for at lufte sin hund.

Hans hustru plejer at gå med på den cirka 20 minutter lange tur, men kunne ikke denne morgen, og tirsdag middag var manden endnu ikke vendt hjem.

Den ældre mand er dement og har derfor svært ved at finde rundt, og der var frygt for, at han flakkede rundt, hvorfor han blev efterlyst af politiet.

- Men han blev fundet omkring fem til seks kilometer i fugleflugtslinje fra sit hjem, oplyser vagtchefen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden