Lokalpolitik

Budolfi Plads bliver monstrøs

Aalborg er godt på vej til at begå en fejl, hvis planen for pladsens omdannelse går igennem. Det frygter Foreningen for bygnings- og landskabskultur

Byens domkirke er ikke stor i forvejen, og den vil blive presset endnu mere af et byggeri, der må rage lige så højt i vejret som Kennedy Arkaden, lyder kritikken. Arkivfoto: Henrik Bo
Byens domkirke er ikke stor i forvejen, og den vil blive presset endnu mere af et byggeri, der må rage lige så højt i vejret som Kennedy Arkaden, lyder kritikken. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

AALBORG: Byrådet i Aalborg baner vej for et ”monstrøst byggeri”, der kvæler muligheder for grønne områder og levende byrum. Sådan lyder den hårde kritik fra Foreningen for bygnings- og landskabskultur i Aalborg til de kommunale planer for omdannelse af Budolfi Plads.

Maler sig op i et hjørne

Selv om byrådet endnu ikke er nået til at udforme en lokalplan, mener foreningen, at kommunen allerede har malet sig selv op i et hjørne med det kommuneplantillæg, som står over for at blive vedtaget. Det giver mulighed for mangedobling af bebyggelsesprocenten og tillader et byggeri i seks etager, der svarer til bygningshøjden på Kennedy Arkaden og giver lov til at opføre et varehus på 12.000 kvadratmeter (Magasin).

Hvor blev det grønne af?

Foreningen har gjort indsigelse til kommuneplantillægget. Det massive byggeri kvæler alle intentioner om skabe en plads med labyrintiske stræder og grønne områder, som ville være langt mere i tråd med historien på stedet. Før området blev til torv og senere parkeringsplads, var det præget af Skolegadekvarteret med en middelalderlig bystruktur.

- Kort sagt udsæt omdannelsen af Budolfi Plads indtil de gode ideer fra perspektivplane kan gennemføres, siger Pernille Nymann Jensen og Erik Iversen fra Foreningen for bygnings- og landskabskultur i Aalborg.

Hilser Magasin velkommen

Teknisk rådmand Mariann Nørgaard (V) frygter ikke, at Magasin kommer til at ødelægge Budolfi Plads.

- Venstre hilser Magasins interesse for at komme til Aalborg velkommen og ser meget positivt på, at det er muligt at tiltrække en detailhandelsenhed af den karakter til byen. Vi er overbeviste om, at det vil styrke Aalborg City som et attraktivt handelsområde, at det vil medvirke til en fortsat positiv udvikling, og at det vil styrke Aalborgs position, som en af de førende byer i Jylland, siger rådmanden.

Hun forventer, at den kommunalt ejede del af Budolfi Plads - cirka 5000 kvadratmeter - sættes til salg omkring 1. august. Sideløbende skal byrådet arbejde videre med plangrundlaget.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden