Byggeri

Jorden vakler under domkirken

Menighedsråd frygter konsekvenser af nyt byggeri på Budolfi Plads

Domkirken har allerede i dag problemer med revner og skader, fordi bygningsværket hviler på et noget ustabilt underlag. Foto: Martin Damgård
Domkirken har allerede i dag problemer med revner og skader, fordi bygningsværket hviler på et noget ustabilt underlag. Foto: Martin Damgård

AALBORG: Fundamentet under Budolfi Kirke risikerer at skride, hvis Aalborg Kommune tillader et stort nybyggeri med en underjordiske p-kælder i flere etager tæt på.

Sådan lyder advarslen fra flere officielle instanser med menighedsrådet ved Budolfi Kirke i spidsen.

Kirken synker allerede

Domkirkens nordvestlige hjørne synker 1-2 millimeter årligt, og det har allerede vredet dele af domkirkens tømmerkonstruktion, og hvis der nu iværksættes et større byggeri med sænkning af grundvandsspejlet, vil det forstærke vridet i kirkeskibet, lyder det fra menighedsrådet.

Uoprettelige skader

- Vi frygter derfor, at projektet vil implicere uoverskuelige og måske uoprettelige bygningsmæssige konsekvenser på vores domkirke, skriver Jette Engelbreth Holm og Oluf Gamst i et høringssvar til et kommuneplantillæg. De er henholdsvis formand og næstformand i menighedsrådet.

Men menighedsrådet er ikke om bekymringen.

Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Aalborg Stift udtrykker samme betænkelighed.

Sidstnævnte har bedt kommunen om nærmere at gøre rede for, hvilke virkninger en udgravning vil kunne få for Budolfi Kirke, og hvad kommunen agter at iværksætte af tiltag, der kan sikre kirken i en anlægsfase.

Pæle kan skrues ned

Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen oplyser, at man fra kommunens side vil indkalde til det ønskede møde, men han føler sig sikker på, at det teknisk set kan lade sig gøre at bygge tæt på domkirken, uden at fundamentet kommer til at vakle under den.

- Man behøver for eksempel ikke at banke pæle i jorden. Man kan også skrue dem ned.

Planerne for Budolfi Plads indebærer en omdannelse, hvor det nuværende parkeringsanlæg og butiksareal fjernes og erstattes af et nyt byggeri med 12.000 kvadratmeter til Magasin. Under butikken skal der anlægges underjordiske parkering i flere niveauer. Ønsket er i alt 500 pladser.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden