Jubelsæson sluttede med oprykning
Vejgaard spiller i Danmarksserien i næste sæson
VEJGAARD: Vejgaard Boldklub spiller i næste sæson i Danmarksserien i fodbold. Klubben sikrede sig oprykning i weekenden, selvom holdet tabte udekampen mod Herning Fremad med 2-3.
Dermed var Vejgaard afhængig af, at Hjørring tog point fra oprykningsaspiranterne fra Skive. Og det var præcis, hvad Hjørring gjorde. Vendelboerne vandt således opgøret 4-2.
Dermed er Vejgaard Boldklub for første gang siden 2002 at finde i Danmarksserien.
- Spillerne og staben omkring holdet har fortjent oprykningen. I de seneste tre år har vi arbejdet målrettet med at forbedre træningskulturen, og samtidig har vi arbejdet på at få en vindermentalitet. Det er til fulde opnået, og oprykningen er reelt kulminationen på en lang stribe af gode resultater, som ikke kun gælder dette forår, men har været tilfældet i alle de tre år, siger Vejgaard Boldklubs sportschef Kasper Bæk.
Han tror, at holdet er gearet til at klare sig i Danmarksserien.
- Oprykning har hele tiden været målet, og vi tror på os selv. Det vil kræve en endnu større indsats af holdet, staben og klubben, men den indsats skal vi nok levere, for det er nu, det for alvor bliver sjovt, siger Kasper Bæk.kjær
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.