Klar til afgang
Kommunen forsøger med store bannere at lokke borgerne ind til udstilling om letbanen
AALBORG: Nu bliver det for alvorlig synligt, at Aalborg skal have en letbane.
Lørdag åbner en letbane-udstilling i den gamle Nordea-bygning på Budolfi Plads. Her kan man få svar på spørgsmål om det store anlægsprojekt, der kommer til at sætte sine spor på byen i de næste år.
Fredag blev facaden indhyllet i et banner, der viser et letbanetog, der symbolsk bryder igennem bygningen.
Anlægsarbejdet vil nemlig betyde, at store dele af Aalborgs gadenet skal brydes op for at køre plads til skinner, stationer og nye og forlængede stoppesteder til busserne.
Lige nu er letbanen i offentlig høring. Den slutter 9. september, og i offentlighedsfasen er der mulighed for at give sin mening til kende. Aalborg Kommune har også planer om at holde to borgermøder, hvor der kan stilles spørgsmål til politikere og ansatte, der arbejder med projektet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.