Nerven manglede i lokalopgør
Både AaB Ishockey og Frederikshavn White Hawks savnede en del i mandagens lokalopgør i Gigantium.
Opdateret 24. maj 2022 kl. 08:27
Blot 1615 tilskuere så mandag aften AaB Ishockey vinde 4-0 over lokalrivalerne fra Frederikshavn White Hawks i AL Bank Ligaen. Og selv om aalborgenserne var klart bedst, så var der langt fra tale om noget festfyrværkeri. - Det var lidt en mærkelig kamp, synes jeg. I første periode er der okay knald på, men anden periode er underlig sløj. I tredje periode scorer vi så til 2-0 og de får en matchstraf, og så går gassen af ballonen. Frederikshavn kom ikke med ret meget. Jeg synes, vi var klart dominerende og det kunne sagtens være blevet en større sejr end 4-0, forklarer AaB's Christian Nordentoft. Hos Frederikshavn White Hawks var cheftræner Henrik Christiansen bestemt ikke tilfreds. - Vi havde spillet tre gode kampe i træk, men den her indsats var bestemt ikke godkendt. Der var et meget dårligt tempo og ingen tænding på. Vi kommer ind til tredje periode og har alle muligheder for at vende kampen, da vi kun var bagud 0-1. Men vi mangler skarphed, siger Henrik Christiansen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.