Håndbold

Rømer forlænger med FfI Håndbold

Thomas Rømer skal også i næste sæson stå i spidsen for klubbens bedste herrehold i 2. division

Thomas Rømer, th., er også i næste sæson træner for FfI’s herrer i 2. division i håndbold.Arkivfoto: Claus Søndberg
Thomas Rømer, th., er også i næste sæson træner for FfI’s herrer i 2. division i håndbold.Arkivfoto: Claus Søndberg

FREDERIKSHAVN: Thomas Rømer fortsætter som cheftræner i FfI Håndbold, hvor han også i næste sæson skal stå i spidsen for klubbens bedste herrehold, der spiller i 2. division.

Rasmus Jensen bliver ansvarlig for træningen på klubbens andethold, der i næste sæson spiller i serie 1.

Forlængelsen med Thomas Rømer glæder FfI Håndbolds formand Nicolaj Horn.

- Jeg er utrolig glad for, at vi har kunnet tilknytte Thomas til FfI Håndbold minimum endnu et år, siger Nicolaj Horn.

- Thomas har været efterspurgt som træner til næste sæson, så det er dejligt, at han har valgt at fortsætte sit virke med at føre FFI længere op i rækkerne, fortsætter formanden.

- Med Rasmus Jensen har vi desuden fået en engageret og dygtig træner til vores andethold, der helt sikkert kan bidrage til, at vi får en god træningskultur med masser af spillere til træning og kul på fra start til slut.

- Så får vi se, om ikke det kan kaste en oprykning eller to af sig næste år, slutter formanden for FfI Håndbold.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden