Aalborg

Starbucks indtager Salling

Nytorv-indgangen flyttes for at gøre plads til kaffebar

Snart gøres der klar til ombygning af Nytorv-indgangen, så aalborgenserne kan købe varm kaffe, der dufter lidt af storhed og udlandsrejser. Arkivfoto: Henrik Bo
Snart gøres der klar til ombygning af Nytorv-indgangen, så aalborgenserne kan købe varm kaffe, der dufter lidt af storhed og udlandsrejser. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

AALBORG: Fra primo september er det ikke kun københavnerne og skuespillere i amerikanske film, der kan blive set med en kop dampende kaffe af mærket Starbucks.

Det gamle kioskområde ved Nytorvindgangen i Salling inddrages i løbet af de kommende uger, fordi der skal gøres plads til 150 kvadratmeter café, hvor uddannede baristaer vil servere luksuskaffe i alle afskygninger, te, smoothies og sandwicher.

Flytter indgang

- Der skal være mulighed for både at sidde inde og ude, og for at gøre plads til det hele flytter vi indgangen, fortæller Jeppe Henriksen, produktchef ved Dansk Supermarked, som Salling hører ind under.

Klar til kaffe

Han mener, at aalborgenserne vil tage godt imod den nye kaffebar, hvor prisen for en caffe latte bliver omkring 45- 47 kroner.

- Mange nordjyder har givet udtryk for, at de glæder sig til, at Starbucks kommer til Aalborg. De har en udbredt kendskabsgrad til mærket fra rejser i udlandet.

Større strategi

Kaffebaren i Aalborg er en del af Starbucks rykind i danske provinsbyer. Kæden åbner således også caféer i Aarhus og Kolding efter sommerferien.

Jeppe Henriksen vil af hensyn til Starbucks-koncernen endnu ikke afsløre en eksakt åbningsdag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden