Uændret overskud på Rødspætte Cup
318 deltagende hold satte rekord - overskud forventes på godt en halv mio. kroner
FREDERIKSHAVN: Med deltagelse af 318 hold satte den netop overståede håndboldturnering Rødspætte Cup rekord, men overskuddet på den 38. udgave af den internationale ungdomsturnering bliver på niveau med sidste år.
- Da havde vi et plus på omkring 600.000 kroner, og det forventer vi også at lande på denne gang, siger Per Larsen fra FfI Håndbold.
- Vi havde lidt flere udgifter til transport, da der også blev spillet i Jerup Skolehal, og derfor bliver der ikke et ekstra overskud i år.
Også fremover vil FfI Håndbold afvikle turneringen i de 15 haller, der blev benyttet i påskedagene.
- Vi vil ikke have mere end tyve minutters buskørsel til de deltagende haller, simpelthen fordi alle deltagerne ønsker det, siger Per Larsen.
Han håber, at FfI Håndbold fra næste år kan benytte Nordstjerneskolen i fuld udstrækning til overnatning.
- Der bliver behov for det, da Munkebakkeskolen til den tid er helt væk, slutter Per Larsen, der efter stævnet i påsken har fået mange positive tilbagemeldinger.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.