Oplev nye steder i Nordjylland

Oplev nye steder i Nordjylland

På web-tv

På web-tv

.
.
.
.
3
Billeder

AF: Uwe Max Jensen kultur@nordjyske.dk
opdateret 13. maj 2012 10:17

.

Aalborgs skjulte skat

.

For snart en menneskealder siden vakte et murmaleri af Jesus på korset forsynet med en stiv tissemand opstandelse i Aalborg. Efter et år blev kunstværket malet over, men måske vender Jesus tilbage

E-mail Print
.
Finn Madsen ønsker, at Aalborgs første café, der får navnet Café Graffiti, skal være unik. Der skal med den aalborgensiske entreprenørs ord være “stil på det”. Derfor tager Finn Madsen i efteråret 1984 kontakt til tidens vel nok mest kendte kunstner, nu afdøde Jens Jørgen Thorsen, og beder Thorsen om at udsmykke cafeens facade.
Finn Madsen ringer til Thorsen og spørger, hvad kunstneren skal have for at udsmykke facaden.
- Hvad tager en malermester?, lyder svaret.
Det koster 15.000 kroner at få en malermester til at male facaden, så Finn Madsen og Jens Jørgen Thorsen aftaler, at Thorsen skal have et tilsvarende beløb.
Café Graffitis facade bliver højtryksrenset og grundet, inden Jens Jørgen Thorsen ankommer fra Sverige.
Finn Madsen henter Thorsen på banegården. Kunstneren er bange for at flyve.
Tænkeren Thorsen
Jeg møder Finn Madsen udenfor den café, han startede for snart en menneskealder siden. Cafeen har skiftet ejer og navn flere gange siden 1984. I dag hedder etablissementet Café KlosterTorvet.
Over en stor fadøl fortæller Finn Madsen om udsmykningen af Café Graffiti. En udsmykning, der blev den mest omtalte i Aalborg i nyere tid.
Finn Madsen viser over til en rund bænk, der omkranser et stort egetræ placeret centralt på C.W. O-bels Plads.
Præcis samme sted sad Jens Jørgen Thorsen for mere end 20 år siden og tænkte, inden han følte sig parat til at gå i gang med udsmykningsopgaven.
Tilbage i julemåneden i 1984 har Jens Jørgen Thorsen fået frie tøjler, hvad angår udsmykningen af Café Graffitis facade, men kunstneren er nervøs over omfanget af den opgave, han har sagt ja til. Da Thorsen har siddet på bænken i en uge og bare stirret på facaden, er Finn Madsen ved at miste tålmodigheden.
- Jeg siger til ham: “Hva’ fanden, skal du ikke til at i gang? Vi laver den aftale, at du kan lave, hvad fanden du vil. Men nu skal du til og i gang.”
Bortset fra at Jens Jørgen Thorsen har svært ved at komme i gang med murmaleriet, har kunstneren det som en fisk i vandet under sit ophold i Aalborg. Han bor ved Finn Madsen, og det går ikke stille af.
Med damerne på toilettet
- Der gik jo ikke mere end fem minutter, så var kællingerne omkring ham. Han var en meget charmerende mand, fortæller Finn Madsen om sin logerende.
Det er imidlertid ikke alle kvindelige bekendtskaber, som Jens Jørgen Thorsen hiver med hjem til Finn Madsens villa. I en kælder overfor cafeen ligger Aalborgs offentlige toilet, og det besøger Thorsen i flere omgange i selskab med lokale kvinder.
- Der plejede han at kneppe kællingerne, husker Finn Madsen og slår ud med hånden mod de nu nedlagte toiletfaciliteter på C.W. Obels Plads.
Omsider får Jens Jørgen Thorsen også hul på udsmykningsopgaven. Skjult bag en presenning gentager kunstneren et omstridt motiv af Jesus med erigeret lem på korset, som han har malet på en mur ved Birkerød Station nogle uger før.
- Jeg troede sådan set, at han ville lave noget andet og ikke gentage succesen. Men det er et flot billede med flotte farver, så jeg er godt tilfreds, siger Finn Madsen.
Indenfor i Café Graffiti laver Jens Jørgen Thorsen også en stor udsmykning.
- Det var noget frækt med en dame, der sutter pik af. Men da det ikke var helt naturalistisk, fik folk ikke altid øje på motivet, fortæller Finn Madsen og griner ved tanken.
Himlens vrede
Jens Jørgen Thorsens Jesus-maleri bliver afsløret 15. december 1984, og der går ikke lang tid, fra presenningen er pillet ned, til rygtet om Thorsens udsmykning går igennem Aalborg som en løbeild.
Thorsens Jesus bliver et stort samtaleemne i Aalborg.
- Det var god reklame. Det er klart. Der kom folk i bus for at se maleriet. Det var et helt show, siger Finn Madsen.
Der er også folk, der ikke bryder sig om Thorsens opstemte Jesus. 25 medlemmer af en kristen sekt mødes foran cafeen og nedkalder himlens vrede over kunstneren.
Mens de kristne demonstranter holder sig til himmelsk sanktionerede forbandelser, tager andre sagen i egen hånd. Jens Jørgen Thorsens murmaleri bliver flere gange udsat for hærværk, og cafeens facade står i det hele taget for skud.
- Folk troede, at de skulle gå og male graffiti, fordi cafeen hed Graffiti. Men det var jo ikke meningen, fortæller Finn Madsen.
Hver gang Thorsens kunstværk bliver hærget af natlige vandaler, bringer Finn Madsen værket tilbage i original stand. Efter nogle måneder begynder den chokerende virkning af Thorsens maleri langsomt at fortage sig.
- Mange kom af nysgerrighed i begyndelsen, men til sidst vænnede folk sig til det, forklarer Finn Madsen.
Kommunale jordfarver
Det er imidlertid ikke alle, der vænner sig til Thorsens kunstværk med tiden. Aalborg Kommune har svært ved at finde behag i udsmykningen, og kommunen lægger sag an mod Finn Madsen for at få Thorsens murmaleri malet over.
Finn Madsen er den dag i dag overbevist om, at den kommunale modvilje skyldes Thorsens motiv. Men Aalborg Kommune slår ind på en anden vej for at få bugt med Jesu tissemand.
Kommunen anklager Finn Madsen for ikke at have fået behørig tilladelse til udsmykningen af Café Graffiti. Ifølge Finn Madsen hævder kommunen med reference til en lokalplan, at der i forbindelse med facadeudsmykninger på C.W. Obels Plads ikke må anvendes jordfarver. Tvisten ender med, at Aalborg Kommune slæber Finn Madsen i retten, og retten giver kommunen medhold.
I lokalplanen fra 1982 bliver jordfarver ikke nævnt specifikt, men under punktet “Bebyggelsens ydre fremtræden” står der, at eksisterende bebyggelse ikke må gives “en ændret ydre fremtræden uden Aalborg kommunes nærmere tilladelse”.
- Det betyder kort sagt, at man ikke må gøre noget, inden man har spurgt kommunen. Det var en tidstypisk formulering i datidens lokalplaner, siger arkitekt Mike Place fra Aalborg Kommunes teknik- og miljøforvaltning i en kommentar til den gamle sag.
Mike Place har de seneste fem år beskæftiget sig med blandt andet godkendelse af facader i Aalborg midtby, og han påpeger, at sagen omkring Café Graffiti i midten af 1980’erne er speciel på flere måder.
- Sagen er atypisk, fordi hele matriklen ikke som normalt er omfattet af lokalplanen. Den del af ejendommen, hvor Thorsens maleri var, er faktisk ikke omfattet af lokalplanen, siger Mike Place.
Mike Place kan ikke give en konkret vurdering af datidens afgørelse, da han ikke var ansat i kommunen og ikke kender sagens detaljer. Men Thorsen-sagen kan dreje sig om mere end jordfarver.
- Jeg vil nok vurdere, at den handler mere om datidens bornerthed end om lovgivningen. Vi har tidligere haft sager om pornobutikker, hvor borgere har klaget over butikkernes udsmykning og varerne i vinduet. Men vi har ikke hjemmel til at skride ind overfor en pornobutiks facade og udstilling, blot fordi det er en pornobutik!
Vi har kun hjemmel til at skride ind, hvis vi vurderer, at facaden virker skæmmende. Pointen er, at det ikke er givet, at en dildo på facaden er mere skæmmende end en agurk på grønthandlerens facade. En meget stor, malet agurk på en gavl hos grønthandleren kan for eksempel godt virke skæmmende, og “skæmmende” er altså kodeordet i lovgivningen, og ikke “anstødeligt”.
Det handler om at afklare de enkelte parters rolle, og i byggeloven og planloven har vi ikke hjemmel til at skride ind, hvis noget er anstødeligt, forklarer Mike Place.
Tur bag tremmer
Men den holdning indtager Aalborg Kommune ikke i 1984-85. Man vil have Jens Jørgen Thorsens udsmykning væk, og det kommer den.
Retten påligger Finn Madsen at male Jens Jørgen Thorsens kunstværk over. Hvis han nægter, kan han se frem til en tur bag tremmer. Stillet over for en mulig fængselsdom vælger Finn Madsen at male Jesus-figuren over. Knap et år efter afsløringen af den kontroversielle udsmykning tager Finn Madsen en malerrulle i hånden og maler facaden over i en hvidlig nuance.
Men der gemmer sig en overraskelse under malingen: Jesus fik lak.
- Jeg gav Thorsens maleri lak, inden jeg malede det over. Så kan de afdække det bagefter. Det kommer en dag. Sådan er det tit, hvis du laver noget unikt. Så kan der gå 100 år, inden folk finder ud af, at der var noget ved det, siger Finn Madsen.
Hvis nogen mener, at Jesus med stiv tissemand på korset efter næsten 25 år i skjul tåler at se dagens lys igen, så er det sandsynligvis teknisk muligt alt efter, hvilke typer maling Thorsen og Finn Madsen har brugt. Det vurderer en konservator, som NORDJYSKE har talt med.
Og hvis Jesus vitterligt vender tilbage, bliver det ifølge Mike Place ikke Aalborg Kommune, der stikker en kæp i hjulet for Kristi genkomst på en væg i Aalborg midtby.
- Aalborg har masser af kunstneriske udsmykninger på gavle rundt omkring i byen, og det er ikke op til os at vurdere disse udsmykningers eventuelle politiske og religiøse indhold. Vi skal alene vurdere om, udsmykningen er beskæmmende, og ud fra de fotos, jeg har set af Thorsens maleri, vil vi højst sandsynligt ikke vurdere det som beskæmmende i forhold til bygge- og planloven, siger Mike Place.
Ytringsfrihed og blasfemi
Finn Madsen er stadig entreprenør. I dag lever han af at bygge Netto-forretninger og Lidl-butikker. Han husker tilbage på tiden med Jens Jørgen Thorsen med glæde.
- Det var en interessant tid. Netto og Lidl, som jeg laver i dag, er jo ikke sjovt.
Men for Finn Madsen var Jens Jørgen Thorsen ikke bare sjov at være sammen med. Kunstneren tog vigtige emner op.
- Thorsens værker er en forløber for alt det, vi oplever nu i forbindelse med Muhammed-tegningerne. Thorsens maleri handler ikke om Jesus. Det handler om ytringsfriheden. Ytringsfrihed er blasfemi. Men det er først blevet klart nu. Det så Thorsen allerede dengang, og det er derfor, at han hele tiden har været før sin tid, forklarer Finn Madsen.
Finn Madsen kan godt forstå, at folk kunne føle sig stødt af Thorsens malerier. Men for Finn Madsen er det provokerende element i Jens Jørgen Thorsens kunstneriske udfoldelser ikke det væsentlige.
- Det er klart, at folk bliver sure, når de bliver stødt på deres religiøse overbevisning. Men det var ikke det, der var essensen i Thorsens kunst. Man skal ligesom sige: Hvad er missionen? Og det var ytringsfriheden.
Det var ytringsfriheden, Thorsen analyserede, og det er det fantastiske ved hans kunstværker. Nu hedder det ytringsfrihed. Dengang hed det blasfemi. Men det handler om: Hvad må man ytre? Det var det, Thorsen satte på prøve, og det var derfor, at han var genial og forud for sin tid. Det væsentlige var ikke, at han var provokerende, men at han tog de emner op, mener Finn Madsen.

Læs mere side 10
.
    .
    .
    .
    Denne artikel kan ikke kommenteres.
    .
    .
    .
    .
    .RelatedStories.cshtml
    mest læste - Nyheder
    .
    .
    .
    .
    .
    .

    Forsiden lige nu

    .
    .