Aars Brydeklub bedst til ungdom
Danmarks Brydeforbund har udnævnt Aars-foreningen til årets ungdomsklub
AARS: I forbindelse med Danmarks Brydeforbunds generalforsamling blev det offentliggjort, at Aars Brydeklub er blevet valgt til årets ungdomsklub. En enig bestyrelse mente, at klubben i Aars skulle vælges - og det var helt uden modkandidater.
Formand i Danmarks Brydeforbund, Palle Nielsen, siger, at baggrunden for udvælgelsen er, at Aars Brydeklub har Danmarks suverænt bedst uddannede trænere.
- Klubben har i de foregående år indset, at vejen frem i dansk brydning går gennem uddannelse af kvalificerede trænere. Klubben har bl.a. haft fire trænere på DIF trænerkurser, to trænere har ligeledes taget Brydeforbundets trænerkurser, som afholdes i Danmark samt deltaget i forbundets trænerkurser som kun afholdes i Sverige. Hermed er klubben godt rustet til at føre nye talenter frem til nye og bedre placeringer både i dansk og udenlandsk brydning, siger han.
Palle Nielsen nævner også den store opbakning fra forældre og andre frivillige i forbindelse med klubben i foråret afholdte danmarksmesterskaberne i Østermarkshallen. Et arrangement afholdt til ug, og som bliver meget svært at overgå for fremtidige arrangører.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.