Brønderslev

Afrikanske dronninger til pokalfinaledag

Afrikansk dans under floorball-pokalfinalestævne

Foto: Danseduoen BAQ - Brønderslev Africans Queens vil sørge for glade afrikanske rytmer og dans under lørdagens pokalstævne
Foto: Danseduoen BAQ - Brønderslev Africans Queens vil sørge for glade afrikanske rytmer og dans under lørdagens pokalstævne

BRØNDERSLEV: Årets floorball-pokalfinalestævne i Brønderslev Hallen lørdag 14. januar kommer til at ose af stemning og fest.

Og nu kan arrangørerne, Brønderslev Floorball Club, som står for arrangementet på vegne af Dansk Floorball Union, også præsentere afrikanske rytmer som en del af underholdningen.

Danse duoen “BAQ - Brønderslev Africans Queens" vil underholde med afrikansk dans i nogle af pauserne.

- Vi har i samarbejde med Emilly Pedersen fra Integrationsrådet i Brønderslev fået samlet danserne, og de glæder sig meget til at vise afrikansk dans og kultur. Vi er ikke i tvivl om at det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige med masser af glade afrikanske rytmer, fortæller pr- og eventansavarlig Lars Bisgaard fra Brønderslev Floorball Club.

Duoen består af Chanceline på 21 og Esperance på 18 år. De er begge studerende, bor i Brønderslev og stammer fra Congo.

Musikken som de danser til er fra øst-, central- og vestafrika.

Pigerne vil blive suppleret af Emilly Pedersen, næstformand i Brønderslev Integrationsråd og frivillig mentor for flygtninge- og indvandrerfamilier i Brønderslev og Aalborg. Hun vil danse med under den første optræden.

Emilly er oprindeligt fra Kenya, og har boet 23 år i Danmark.

- Vi er superglade for at kunne præsentere “BAQ - Brønderslev Africans Queens". De passer godt ind i resten af vort set-up på dagen, hvor vi gerne vil vise de mange gæster udefra samt naturligvis også Brønderslev borgerne at vi har masser af kultur at byde på i Brønderslev.

Indslaget bliver blot et af mange indslag i løbet af pokalfinale dagen.

Lyd-, lys- av- og scene virksomheden Profox har lovet at stille op med et flot lysshow, og nationalmelodierne vil blive sunget af sangtalentet Alberte Bønkel, Danmarksmesteren i Freestyle Floorball Zorro tricks, Frederik Bisgaard, kommer og viser sine evner, og dansere fra Brønderslev Sportsdanser Forening vil give prøver på deres kunnen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden