Aftryk gjorde indtryk
1500 efterskoleelever festede til ung musik
1500 efterskoleelever var torsdag samlet på pladsen ved Bælum Mølle til Aftryk-festival uden alkohol og stoffer, men med masser af original musik, skabt af efterskoleelever og elever fra Rebild Kulturskole. En oplevelse for både publikum og ikke mindst de optrædende, der fik lov til at stå med egen musik foran et stort og medlevende publikum.
Hvert år afsluttes festivalen med et dansk hovednavn, og tidligere har navne som Kasmir, Figurines, Oh No Ono og Blue Van har stået på scenen i Bælum. I år er det vinderne af DR’s Karrierekanonen 2012, Dance With Dirt, der afslutter festivalen efter otte timer med original musik.
Det er ottende gang, Østhimmerlands Ungdomsskole arrangerer Aftryk-festivalen, der samler efterskolelever fra det meste af Danmark. De unge musikere optræder udelukkende med hjemmekomponeret musik, og blandt de 35 deltagende bands bliver de, der viser mest talent udvalgt til at optræde på SPOT-festivalen i Aarhus og på Nibe-festivalen næste år.
Festivalen er arrangeret af Østhimmerlands Ungdomsskole med hjælp fra Rebild Kommune.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.