Akutlæger på arbejde i det halve af døgnet
Sygehus Vendsyssel har endnu ikke akutlæger nok til hele døgnet
HJØRRING: På Sygehus Vendsyssel i Hjørring er der akutlæger på arbejde hver dag mellem otte og 20. Sygehuset har ansat fire af slagsen, men forventer indenfor de næste par år at have ni ialt.
Idéen bag de nye akutmodtagelser, som etableres over hele landet, er, at patienterne skal tilses af speciallæger - altså erfarne læger med et særligt speciale. Det anbefalede Sundhedsstyrelsen i en rapport i 2007.
Ud over de fire akutlæger, der har en yderligere efteruddannelse bag sig, er der andre speciallæger på vagt.
- Der altid speciallæger i bagvagt i hvert speciale, men vi har dem ikke stående i modtagelsen. Nogle er i huset, mens andre har tilkaldevagt hjemmefra. Desuden er der mellemvagter døgnet rundt, og de er på de sidste år af speciallægeuddannelsen, siger Per Sabro Nielsen, cheflæge på Sygehus Vendsyssel.
Han glæder sig over, at det allerede nu - bare en måned efter akutmodtagelsen i Hjørring er taget i brug - ser ud til, at patienterne kommer hurtigere gennem modtagelsen.
Sygehuset fik ikke flere penge til at ansætte flere læger i forbindelse med den nye akutmodtagelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.