Anklager: Ebh-direktør skal seks måneder i fængsel
Tidligere investeringschef i ebh bank kræves idømt fire måneders fængsel
Opdateret 17. juni 2013 kl. 20:12
HJØRRING: Hvis det står til Bagmandspolitiet, så skal tidligere direktør i ebh bank, Jens Nielsen, i fængsel i fem til seks måneder for kursmanipulation af særlig grov beskaffenhed med aktier i it-selskabet Trifork, hvor han var bestyrelsesformand.
Henrik Sylvester Larsen, der er tidligere investeringschef i ebh bank og nuværende likviditetschef i Sparekassen Vendsyssel, skal slippe med en ubetinget fængselsstraf på tre til fire måneder. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.
Det kom frem, da Retten i Hjørring i Hjørring fredag var nået til specialanklager Jørn Thostrups procedure i Trifork-sagen.
- Vi har ført bevis
- Vi mener, at vi har bevist, at de tiltalte først indgik en aftale om at manipulere aktiekursen i vejret fra 7,2 til niveauet 8 til 8,5, og at aftalen derefter blev ført ud i livet ved, at der blev lagt vildledende bud på Trifork-aktier ud i markedet, siger Jørn Thostrup.
De tiltalte har under retssagen fortalt, at ebh banks opkøb af Trifork-aktier hen imod nytår 2007 skete i henhold til en såkaldt marketmakeraftale.
- Men ebh bank må som marketmaker i Trifork-aktierne naturligvis ikke gøre noget, der kan virke kursmanipulerende, siger Jørn Thostrup.
På fredag skal retten høre, hvorfor forsvarerne vil have deres klienter frikendt.
Der falder dom i sagen 13. juni.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.