Hjørring

Avanceret lys på nyt teater

Det nye Vendsyssel Teater får farvestrålende lysfacader

Kun fantasien sætter grænser for de farver, man kan sætte på Vendsyssel Teaters facader. Foto: Bente Poder
Kun fantasien sætter grænser for de farver, man kan sætte på Vendsyssel Teaters facader. Foto: Bente Poder Bente Poder

HJØRRING: Seks farvestrålende lysfacader er en del af det nye Vendsyssel Teaters arkitektoniske udtryk.

Rødovrefirmaet Atendi A/S har leveret styringen af lyset på facaden samt styringen af alt lys i teatersalene. Lyngsaa A/S fra Frederikshavn har leveret LED-lysarmaturerne.

- Det er Danmarks største LED-installation og det mest avancerede lysstyringssystem i landet, siger projektmanager Søren Jørgensen fra Atendi A/S.

- Lysstyringen kan blande rød, blå og grøn fra LED- lyset, så teatret kan ændre stemning efter behov.

I teorien kan alle facader sættes til at lyse rødt for at markere udsolgt til aftenens forestilling. Foto: Bente Poder Bente Poder

For tiden er det kun en simpel testindstilling, som oplyser facaderne. I fremtiden kan teatret indkode en række lysindstillinger i computerens hukommelse, så facaderne kan skifte udtryk ved et tryk på en knap. Lyset kan også indstilles, så det bølger frem og tilbage hele vejen rundt om huset.

- I princippet kan man lave en speciel juleindstilling, som man gemmer i computerens kalender, så den automatisk tændes hver jul, siger Søren Jørgensen.

Atendi A/S har leveret lysstyring til blandt andet Musikkens Hus i Aalborg, til Operaen i København og til Det Kongelige Teaters skuespilhus.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden