Færdselsforseelser

Beruset motorcyklist med færge

39-årig islænding anholdt ved ankomsten til Hirtshals

Vær venlig at puste i den her! En beruset motorcyklist blev anholdt, da han lørdag kørte i land fra en færge i Hirtshals. Arkivfoto: Torben Hansen
Vær venlig at puste i den her! En beruset motorcyklist blev anholdt, da han lørdag kørte i land fra en færge i Hirtshals. Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:29

HIRTSHALS: En 39-årig mandlig motorcyklist fra Island blev lørdag anholdt, da han kørte i land fra en færge på havnen i Hirtshals.

Politiet havde besluttet at tjekke en gruppe islandske motorcyklister, som var ankommet med færgen lørdag formiddag ved 10-tiden.

Og det viste sig, at en af dem - den 39-årige - var beruset.

Han blev derfor anholdt og taget med til blodprøve.

- Han havde en promille noget over det tilladelige, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Præcis hvor stor den målte promille var, vil han dog ikke afsløre.

Den 39-årige mand fra Island kan nu se frem til et retsligt efterspil i sit hjemland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden