Aalborg

Bestyrer beskyldt for fusk

Det alternative spillested 1000Fryd ramt af betændt sag

Foto: Martin Damgård
Foto: Martin Damgård

Opdateret 23. juni 2022 kl. 11:41

AALBORG: Returkommission og fusk med dagpenge er blot nogle af beskyldningerne, som tirsdag aften blev offentliggjort på internettet mod bestyreren af spillestedet 1000Fryd Peter Olesen.

Oplysningerne er bragt frem i lyset på ulovlig vis af personer fra 1000Fryd, der har hacket sig ind i bestyrerens personlige computere.

De ulovligt indsamlede oplysninger indikerer, at Peter Olesen over en årrække har fusket med spillestedets økonomi i sin egenskab af formand og bestyrer. Dette underbygges med konkrete mails, bankoplysninger og andre dokumenter.

Malket lidt hist og pist

NORDJYSKE har præsenteret nogle af oplysningerne for juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet. Han mener, at bestyreren kan have begået noget strafbart.

- Noget tyder på, at han i flere tilfælde har udnyttet lejligheden til ikke at lave nogen stor og voldsom berigelse på 1000Fryds bekostning, men har malket lidt hist og pist, siger Lars Bo Langsted.

Peter Olesen afviser at have begået noget kriminelt. Han har meldt hackerne til politiet.

- Jeg ser det som bagvaskelse, og jeg synes, at det er utroligt krænkende, siger Peter Olesen.

Kulturrådmand Mads Duedahl (V) fra Aalborg Kommune vil nu undersøge sagen. 1000Fryd modtager flere hundrede tusinde kroner i støtte fra kommunen og Kunststyrelsen hvert år.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden