Betjent dømt for at smugle hash
36-årig fængselsbetjent skal otte måneder i fængsel for sammen med to indsatte at have smuglet hash ind i Kragskovhede Statsfængsel
KRAGSKOVHEDE: Anklageren fik det, som han ville have, da en 36-årig fængselsbetjent og to indsatte på 20 og 23 år blev idømt ubetingede fængselsstraffe for at smugle 406 gram hash ind i Kragskovhede Statsfængsel.
Den 36-årige betjent skal otte måneder i fængsel, mens de to yngre mænd skal afsone tre måneder.
Fængselsbetjenten fik en hårdere dom, fordi han har indrømmet, at han også tidligere har smuglet hash ind i fængslet. Samtidig fandt retten det som en skærpende omstændighed, at han har misbrugt sin position.
De tre mænd blev opdaget, da de 9. januar vendte retur til fængslet efter at have været en tur i Aarhus. De skulle have hentet saltspredere, men bilen var tom udover fire plader hash. Ifølge anklager Torben Kaufmann var det eneste formål med turen til Aarhus at hente hash.
Alle tre dømte valgte at anke dommen til landsretten.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.