Nordjylland

Betjente er utrygge ved videooptagelser

Foreningen Krim er på vej med kampagne og ny app, der skal få flere borgere til at filme politiet i arbejde

Betjente må finde sig i at bliver overvåget, mener formanden for Krim, Claus Bonnez. Arkivfoto
Betjente må finde sig i at bliver overvåget, mener formanden for Krim, Claus Bonnez. Arkivfoto Scanpix Danmark

Opdateret kl. 13:15

NORDJYLLAND: Når politiet foretager en anholdelse eller ransagning, bliver deres arbejde til tider filmet af borgere, der har deres mobiltelefon rettet mod ordensmagten. Hvis det står til Landsforeningen KRIM, skal endnu flere borgere filme politiet, og derfor er foreningen klar med både en kampagne og en ny app. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Men denne opfordring vækker stor bekymring hos betjentene hos Nordjyllands Politi. Fællestillidsmanden mener, at KRIMs tilgang til videooptagelserne er negativ og kun handler om at så mistro til politiet - og det rammer den enkelte betjent.

- Kollegerne føler sig utrygge ved at blive overvåget på den måde, og man risikerer at betjentene bliver handlingslammede, fordi de er bange for at gøre noget forkert. Og det kan betyde, at kollegerne måske afholder sig fra at gøre noget, som de faktisk skulle have gjort, siger fællestillidsmand Jens Jørgen Møller Nielsen.

Formand for KRIM, forsvarsadvokat Claus Bonnez, mener derimod, at politiet må finde sig i at blive holdt øje med, og at videooptagelser er en gave for borgernes retssikkerhed.

- Arbejdet som politibetjent er altså et konfliktarbejde, så man må vænne sig til det. Politiet er jo ikke hvem som helst. Det har beføjelse til at udøve magt på vores vegne, og derfor er en del af den pakke altså også, at de må finde sig i at blive overvåget, siger Claus Bonnez.

Derfor er KRIM blandt andet ved at udvikle en app, så borgere kan uploade deres video af politiet direkte til KRIMs sikrede servere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden