Blandt fanger og andre sognebørn i Hobro
Eva Degn Thomsen har haft en særlig opgave som præst i Hobro Arrest, og besøgene hos de indsatte har været til stor glæde for hende
Skjult for den brede offentlighed har sognepræst i Hobro Eva Degn Thomsen de seneste ti år færdedes blandt mennesker, om hvem andre ville sige, at de ikke er Guds bedste børn. Den 64-årige kvinde, der i slutningen af måneden går på pension, har haft den særlige opgave at være præst for de indsatte i Hobro Arrest. Mænd og kvinder, der er varetægtsfængslede eller dømt for alvorlige forbry-delser som trusler, vold og drab. Hver tirsdag går Eva Degn Thomsen ind i gården bag Hobro Politistation i Adelgade, ringer på klokken ved indgangsdøren til arresten og venter på, at vagten åbner. Vel inde i bygningen går hun rundt til alle celler og lukker sig selv ind - hun har nøgle. - Det er præsten, vil du have besøg? spørger hun, og det vil mange. Eva Degn Thomsen har fanger, hun besøger hver uge, og enkelte, hun har besøgt i mere end et år. - Jeg har lært mig utrolig meget om mennesker, og jeg tror jeg i dag kan sige, at der ikke er noget menneskeligt, der er mig fremmed. Jeg har stor glæde af besøgene, og det håber jeg også, at de indsatte har haft, siger Eva Degn Thomsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.