Aalborg

Boom i salg af metaldetektorer

Interessen for arkæologi er på sit højeste i Nordjylland lige nu, og det kan mærkes i en butik i Aalborg

Det er ikke særligt kompliceret at bruge en metaldetektor. Poul Jensen sælger dem både til børn og voksne.Foto: Torben Hansen
Det er ikke særligt kompliceret at bruge en metaldetektor. Poul Jensen sælger dem både til børn og voksne.Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 10:01

NORDJYLLAND: Nordjyderne er vilde med at gå på opdagelse i undergrunden. Så vilde at elektronikbutikken Elextra.dk i Aalborg nu mærker, at interessen er på sit højeste.

- På en måned plejer vi at sælge tre-fire metaldetektorer, men lige nu oplever vi, at salget er steget med 60 procent, siden de mange skriverier om nazi-skatten i Asaa, fortæller butikschef Poul Jensen.

Flere fund fra vikingetiden

Ingen ved, om der rent faktisk er noget at grave efter i Asaa, men en god historie kan hurtigt få ben at gå på.

Efterfølgende stod tre drenge fra Strandby frem og fortalte, at de sidste år fandt mønter fra vikingetiden samt Thors Hammer, der siden er blevet kategoriseret med Guldhornene.

Alle kan være med

Fænomenet amatør-arkæologer er ikke noget sjældent syn i disse dage i Nordjylland.

Efter offentliggørelsen og den massive mediedækning af de to ovenstående episoder, vrimler det med nordjyder, der vil på opdagelse i undergrunden.

Og det er noget, alle kan være med på. Det kræver nemlig ikke de store kompetencer, hvis man vil kaste sig ud i en ny hobby.

- Man tager metaldetektoren i hånden og holder den over jorden. Det er det eneste, man skal gøre, fortæller Poul Jensen.

Derudover er det nok en fordel at være udstyret med en god portion tålmodighed.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden