10 mand skal fortsat bekæmpe ilden i varmeværks affaldssilo det kommende døgn
AARS: 10 mand fra Beredskab Vesthimmerland og Beredskabsstyrelsen i Thisted kæmper fortsat med at få slukket ilden i en affaldssilo ved varmeværket i Aars efter at der onsdag udbrød brand i bunden af den store silo med affald.- Vi har haft 12 mand i sving hele natten, og lige nu har vi 10 mand i arbejde med at få slukket ilden, fortalte indsatsleder Elo Sørensen fra Beredskab Vesthimmerland torsdag kort før middag.Han forventede da, at beredskabet assisteret af folk fra beredskabsstyrelsen i Thisted skal blive på varmeværket mindst til fredag morgen.
- Problemet er, at ilden brænder nedad i siloen. Vi skal hele tiden have løftet affald væk og slukket ilden. Til sidst, når vi har fået det meste affald væk, regner vi med at kunne kvæle de sidste rester af ild ved at dække affaldet til med skum, forklarer indsatslederen.
Da branden brød ud onsdag væltede røgen ud fra varmeværket og kunne ses langt væk. Det ryger fortsat fra varmeværket, men slet ikke i samme grad som onsdag, fortæller indsatslederen.
FIND SELV MERE
- Beredskab Vesthimmerland
- Energiselskaber
- Kraftværker
- Vesthimmerland og omegn
- Brande
- Beredskabsstyrelsen
- Redningsvæsen
- Aars

Skriv din kommentar
Du er logget ind som:
Har du allerede et NORDJYSKE login?
Log ind her
Hvis du ikke er
logget ind, sender vi et link, du skal klikke på for at få vist din kommentar.
Skriv din kommentar