Ary Sherwan blev årets bokser
BRØNDERSLEV: Brønderslev Bokseklub har holdt afslutningsfest for sæsonen 2011-2012, men træningen fortsætter dog hver onsdag her i sommer.I forbindelse med afslutningsfesten blev der uddelt tre pokaler.
Ary Sherwan blev kåret til årets bokser i Brønderslev Bokseklub.
- Ary Sherwan har leveret nogle rigtig gode resultater i sæsonens løb, og den bedste kamp han har bokset, var i december, da han vandt guldmedalje ved den store internationale turnering i Holstebro, Vestjysk Box Cup.
Årets flidspokal blev tildelt Frederik Rosenkilde for hans store flid i træningslokalet og endelig blev kammeratskabspokalen givet til Laust Christensen for hans altid positive indstilling, hans gode humør samt hans hjælpsomhed.

Skriv din kommentar
Du er logget ind som:
Har du allerede et NORDJYSKE login?
Log ind her
Hvis du ikke er
logget ind, sender vi et link, du skal klikke på for at få vist din kommentar.
Skriv din kommentar