Caritas vært for storlogemøde
Logen Caritas uddeler 40.000 kroner til velgørende formål
BRØNDERSLEV: Serapions-Ordenens Loge i Brønderslev – Caritas - bliver i weekenden 19.-21. august hjemsted for et storlogemøde i Serapions-Ordenen. Her bliver alle landets 21 loger repræsenteret med 36 delegerede brødre.
Stormester Anthony Pedersen, Manna, glæder sig over, at der afholdes storlogemøde i hans hjemloge, Caritas.
Anthony Pedersen har været stormester siden 2012 og siden 2006 været medlem af storlogerådet. Han er således den øverste embedsmand i Serapions-Ordenen, der på landsplan tæller ca. 850 ordensbrødre.
Logemester Poul Erik Pedersen har sammen med mange af brødrene i Logen Carits, lagt en kæmpe arbejde i forberedelserne til storlogemødet
På storlogemødet behandles forslag til ændringer af ordenens love og bestemmelser, og andre spørgsmål der skal gøre det spændende og attraktivt, at være medlem (broder) i Serapions-Ordenen.
Hvert andet år strækker storlogemødet sig over en hel weekend, og så er ægtefællerne med. Der er tilrettelagt en dametur til blandt andet Børglum Kloster og Lønstrup. Der er gallafest om aftenen på Hotel Phønix, hvor de mange tilrejsende delegerede bor.
I forbindelse med storlogemødet uddeler Serapions-Ordenen og Logen Caritas 40.000 kr. til velgørende formål.
Det er logebrødrene, der via bidrag gør det muligt at støtte velgørende formål.
Værtslogen Caritas tæller 77 medlemmer. Logen Caritas har eksisteret i 81 år, mens Serapions Ordenen har eksisteret siden 1888, altså 128 år.
I logebygningen på Vivaldisvej holdes logemøde hver tirsdag i vinterhalvåret. Logebygningen lejes også ud til enkelte familiefester, ligesom bridgeklubben har hjemsted her.
Logemester Poul Erik Pedersen har været med i Serapions-Ordenen i 28 år, mens Anthony Pedersen har været med i 26 år.
- Vi blev anbefalet af brødre, som er den mest almindelige optagelsesform, fortæller Poul Erik Pedersen og Anthony Pedersen.
Om ordens og logelivet fortæller de:
- Moderne mænd har brug for, at koble fra i en travl og stressende hverdag. I logen får man psykisk og metal udvikling samt energi og ro i sjælen. Hjernen skal også trænes - på samme måde som kroppen - hvis man skal være et harmonisk menneske med overskud i tilværelsen.
- At være logebror er en livsstil, der er med til at give en rigere tilværelse, mener Poul Erik Pedersen og Anthony Pedersen.
De er begge enige om, at de får inspiration til en rigere tilværelse.
- Man kan sige, at vi har fået det lange frikvarter igen - hvor man i ro og mag kan tænke nærmere over livet. I logen oplever vi tillid, næstekærlighed og livslangt venskab.
- Det er mennesker fra alle samfundslag, der kommer i logen, fortæller de. For os er det også af stor vigtighed, at kunne deltage i meningsfyldt, frivilligt, humanitært hjælpearbejde.
- Det der tales om på logemøderne er fortroligt. Man skal ikke dagen efter kunne høre hos købmanden, hvad der er snakket om på et logemøde.
Efter logemøderne er der kammeratligt samvær.
- Godt nok er Serapions-Ordenen en såkaldt hemmelig loge, men det er ikke hemmeligt at være med i ordenen.
- Vi får i broderskabet viden om hinanden gennem den snak et fortroligt forhold mellem venner giver. Det mest hemmelige er således de ting, den ene logebror fortæller om sig selv til en anden logebror.
- Vi skal kunne udtrykke os i tryghed og fortrolighed brødrene imellem. Hvis vi ikke kan stole på vore brødre, kan vi ikke udvikle os personligt.
- Så er der ritualerne og symbolerne, som kan være op til tusinder af år gamle. Hemmelighederne omkring disse er mere beregnet til at give logelivet spænding, end at skulle fungere som grundsten for ens valg af en aktiv fritid som logebror.
- De hemmelige ritualer og symboler er med til at give én nogle aha-oplevelser - på samme måde, som når man pakker en gave op, lyder det fra Poul Erik Pedersen og Anthony Pedersen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.