Hjallerup

Forskud på påsken

Lene Lavendelbo Hansen er med på råvaremarkedet

Lene Lavendelbo Hansen er med på råvaremarkets påskeudgave lørdag. Arkivfoto: Kurt Bering
Lene Lavendelbo Hansen er med på råvaremarkets påskeudgave lørdag. Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering

HJALLERUP: Der er mulighed for at tage forskud på påsken på råvaremarkedet i Hjallerup.

Lørdag mellem klokken 10 og klokken 14 bydes på sildemadder med hjemmelavet karrysalat og økoæg leveret af Bøgebæk Økologi, fortæller projektleder Ditte Sara Rosenberg fra AOF Vendsyssel.

Til den søde tand har vi påskekager fra Det Blå Hus.

I markedscaféen kan de handlende som altid stille den lille sult. Det Blå Hus er igen på pletten - denne gang med lækre påskekager til nydelse i markedscaféen eller til at tage med hjem.

- Der skal også være lidt til børnene. Vi disker derfor op med en børneklassiker - letsaltede popcorn til små munde.

- Også denne gang byder vi velkommen til et nyt ansigt. Denne gang gælder det virksomheden med det geniale navn LaVendelbo.

Lene Lavendelbo Hansen står i spidsen for LaVendelbo, der hører til i Vendsyssel og producerer lavendelbuske samt bl.a. skønhedsprodukter med lavendelduft.

- Om ideen til LaVendelbo, siger Lene Lavendelbo Hansen:

- Jeg er inspireret af den amerikanske restaurantkæde The Stinking Rose, hvor man ikke kan bestille en eneste ret uden hvidløg - heller ikke dessert.

- Vi producerer vores egne lavendelbuske, og jeg tænkte, at det kunne være spændende at udforske idéen fra The Stinking Rose i forhold til lavendel og begyndte med skønhedsprodukter som cremer, sæbe og olier med lavendelduft.

- Siden er der kommet mange flere produkter med lavendel som f.eks. vores populære meditationspuder med tørret lavendel.

Lene Lavendelbo Hansen præsenterer et udvalg af sine produkter på råvaremarkedet. De kan bruges som værtindegaver til påske.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden