Bulos får ingen AaB-kontrakt
Peruviansk angriber har forladt superligaklubben
AALBORG: Efter en håndfuld træninger og 90 minutters optræden i en testkamp har AaB valgt at lade peruvianeren Iván Bulos rejse videre. Den 23-årige angriber fik dermed ikke held med at overbevise superligaklubben om sine fortræffeligheder.
- Vi har besluttet, at vi ønsker en mere etableret målscorer, hvis vi skal tilføre truppen en ny angriber. Det kan Iván Bulos sagtens blive, men lige nu passer hans profil ikke på det, vi leder efter, siger sportsdirektør Allan Gaarde.
Det bekræfter, det indtryk Ivan Bulos efterlod i træningskampen mod Hobro IK, hvor han blev overstrålet af AaB’s egen Jannik Pohl.
Allan Gaarde fortæller, at AaB fortsat har en del emner på transferblokken, men her og nu er superligaklubben ikke tæt på at skrive kontrakt med en ny spiller.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.