Cassøe stopper som politidirektør

Elsemette Cassøe stopper efter otte år på posten. Arkivfoto: Claus Søndberg
Elsemette Cassøe stopper efter otte år på posten. Arkivfoto: Claus Søndberg

Politidirektør Elsemette Cassøe stopper som øverste chef for Nordjyllands Politi 1. maj næste år. Den 63-årige politidirektør har efter 40 år i politi- og anklagemyndigheden valgt at gå på pension, fortæller hun.

- Nu er tiden inde til at prøve noget andet. Jeg skal lave alle de ting, som jeg ikke har haft tid til igennem årene. Derfor har jeg meddelt mine kolleger, at jeg går på pension 1. maj, siger hun.

Elsemette Cassøe blev udnævnt politidirektør 1. maj 2009, hvor hun kom fra stillingen som statsadvokat for Nord- og Østjylland. Bag sig har hun en lang karriere inden for politiet og anklagemyndigheden - især i Nordjylland.

Elsemette Cassøe er født i Aalborg og uddannet jurist fra Aarhus Universitet. Siden har hun blandt andet været politifuldmægtig i Aarhus og Aalborg, Løgstør og Hobro, konstitueret landsretsdommer og senere statsadvokat.

Og beslutningen om at trække sig tilbage har da også været svær, erkender politidirektøren.

- Jeg har tænkt over det i lang tid, og det har selvfølgelig været en svær beslutning, siger Elsemette Cassøe.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden