Charmør med gudestemme

Præcis næsten på slaget indtog Cohen og hans band scenen i det lune, solrige og let blæsende vejr i Mølleparken og lagde ud med ”Dance Me to The End of Love”. Cohen, tynd, en smule rundrygget, men rask og rørig, så på med solbrillen og i gang med dagens koncert.

Stemmen forbløffende usvækket, mørk som poleret mahogni og selvfølgelig smukt garneret i englelyd fra korpigerne, Webb-søstrene, og ikke mindst Sharon Robinson, der altid lyder, som om hun lige har fået en fridag henne fra den lokale gospelkirke.

Og nu kaster sig ud i verdslig besyngelse af livets glæder.

Lydbilledet er krystalklart, nærmest akustisk, og det er så du kan høre hvert et ord og en betoning. En absolut sjældenhed ved udendørs koncerter. Cohen selv klamrer sig til mikrofonen , nærmest som en mand, der er ved at drukne, mens han foredrager, nærmest reciterer sine sange.

Der på overfladen handler om – ja, først og fremmest kvinden. Den jordiske erotik, den gode vin, festen og dansen og altid tilsat hans underfundige og samtidige ligefremme humor.

Og under det hele er der altid tvivlen og vemodet. For det kan jo ikke vare det her. Kærligheden. Og livet. Og mon der er en Gud? Det er sådanne spørgsmål, der altid har optaget vor syngende poet og det gennemstrømmer hans livsværk og hans sange som blodrige, betydningsfulde lag.

Hans sangpoesi er på overfladen ligefrem og nem at forstå , men samtidig bærer af en indædt vilje til at trænge igennem overfladen, at nå ind og forstå, hvad sandheden og meningen med tilværelsen er.

Første sæt formede sig lidt uventet mere afdæmpet, end du umiddelbart kunne forvente. Hele fem og for mange også relativt ukendte numre fra seneste album ”Old Ideas”, gav måske også en forklaring på publikums ind i mellem svigtende opmærksomhed.

Bemærkelsesværdigt var det også, at numrene var trukket ned i virkelig langsomt, langsomt tempo. Blandt andet ”Bird on The Wire”. Utrolige musikere, som kunne spille så langsomt, uden at det gik i stå. Samtidig med at sangene ikke mistede dynamik, men stod dirrende og intense.

Der gik countrystemning i ”Banjo”,inden bluesstemningen tog over i den bitre, svigtet kærlighedserkendelse ”Darkness”, og i ”Come Healing” gav violinisten Alexandru Bublitchi prøver på sin lidenskabelige tone. Inderlig ren og barberbladsskarp.

Første sæt rundede af med den store hymne ”Anthem”, og efter en kort 20 minutters pause gik det for alvor løs i andet sæt. Indledt med ”Tower of Songs”, dommedagsprofeti med et gevaldigt glimt i øjet, og Cohen selv spøgende med, at svaret på alle livets store mysterier i virkeligheden er et ganske enkelt korrefrain:

-Da,du,dam dam!

Så Cohen selv solo på guitar i klassikeren ”Suzanne”, og nu begyndte de sorte perler at bliver trukket på snor. ”The Night Comes On”, et af de rigtig gamle numre, men også en følsom ”The Gypsy Wife”, igen med Javier Mas, og en fantastisk bassolo. Den militærmarcherende ”Democracy” leveret i en slags dødsforagtende galgenhumoristisk version, og så fik både Webb-søstrene og Robinson lov at brillere i hvert deres nummer, efter at Cohen havde reciteret de indledende linjer. Søstrene i ”Coming Back To You”, mens Sharon Robinson leverede en utrolig, intens og langsom udgave af ”Alexandra Leaving”

Så gik der fest i den med ”I’m Your Man” og fællessang i ”Hallelujah” og selvfølgelig skulle vi have ”Take This Waltz”, og det var så her, at den tiltagende kølighed fik de første publikummer til at gå mod udgangen.

Men nej. Vi var slet ikke færdige. Cohen blev klappet ind igen, kvitterede først med ”So Long Marianne”, sangen om hans græske ungdoms højtelskede, norske Marianne, så kom den faretruende ”First We Take Manhatten”, det bastante hit om hvorledes de undertrykte vil hævne sig på vor vestlige civilisation.

Flere klapsalver. To ekstranumre til. Blandt andet en overdådigt gyngende ”Closing Time” med publikum håndklappende og dansende for at holde varme, og så må det da være slut. Men nej.

Fakta

Leonard Cohen, Old Ideas Tour. Mølleparken, Aalborg, søndag aften.

Sætliste, 25 fordelt på to sæt og seks ekstranumre.

Første sæt: Dance Me to The End of Love, Going Home, The Future, Bird on The Wire, Everybody Knows, Who By the Fire, Banjo, Darkness, Amen, Come Healing, I Can’t Forget, Different Sides, Anthem.

Andet sæt: Tower of Song, Suzanne, The Night Comes On, Heart No Companion, The Gypsy’s Wife, The Partisan, Democracy, Coming Back to You, Alexandra Leaving, I’m Your Man, Hallelujah, Take This Waltz,

Ekstranumre: So Long, Marianne, First We Take Manhatten, Famous Blue Raincoat,Closing Time, I Tried to Leave You, Save The Last Dance for Me.