Dalsgaard: En god fornemmelse
AaB’s højre back har fundet topformen efter langt skadesforløb
AALBORG: Højrebacken Henrik Dalsgaard var nøglen, der lirkede FC Vestsjælland op, da AaB søndag besejrede FC Vestsjælland 2-0 i Superligaen. Gang på gang drev han gæk med vestsjællændernes venstre back, Lennard Sowah, og skabte chancer til holdkammeraterne med sine giftige indlæg.
- Når det lykkedes første gang, bliver man ved, indtil den ikke går længere, og det lykkedes heldigvis en del gange, så det var bare at køre på, så længe kræfterne rakte, sagde en storsmilende Henrik Dalsgaard efter kampen.
Han har haft et skadesplaget 2014, hvor det blot blev til to kampe i foråret, mens sæsondebuten i denne sæson også lod vente på sig.
- Det har været et langt tilløb, men jeg synes efterhånden, at jeg har en god fornemmelse, når jeg løber derinde. Der mangler stadig nogle procenter, men nu kommer der heldigvis en landsholdspause, hvor jeg lige kan få bygget to procent ekstra på, sagde den 25-årige hurtigløber.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.