Fodbold

Dalsgaard klar til at give den gas

Højrebacken er ved godt mod

Henrik Dalsgaard er klar til at udfylde hvilken som helst rolle, Kent Nielsen vil bruge ham i. Arkivfoto: Torben Hansen
Henrik Dalsgaard er klar til at udfylde hvilken som helst rolle, Kent Nielsen vil bruge ham i. Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 07:45

AALBORG: AaB-truppen sætter sig mandag morgen i flyet på vej mod returkampen i Champions League-playoffrunden på udebane mod Apoel Nicosia, og med i truppen er højrebacken Henrik Dalsgaard, der gjorde comeback efter et halvt års pause i 1-1 kampen i Aalborg.

Et drilsk løberknæ har holdt ham ude af truppen siden 8. marts, men nu er han igen klar til at lave sine mange raids på højrekanten.

- Det har været et trælst forløb, og set i bagklogskabens lys, havde det nok været smartest, hvis jeg var blevet opereret allerede i foråret, men man vil jo helst undgå en operation, og derfor endte det, som det gjorde. Nu er jeg bare glad for, at jeg kan spille med igen, og det var virkelig fedt at komme på banen i onsdags, siger Henrik Dalsgaard.

I hjemmekampen var han udset til rollen som joker, fordi cyprioterne ikke har haft lejlighed til at se ham i aktion, og han kom ind og levrede med masser af energi og gode offensive løb i de sidste 20 minutter. Og formen begynder så småt at nærme sig.

- Som det er nu, mener jeg, at jeg sagtens kan spille 70-75 minutter i en kamp på højt plan. Jeg spillede 45 minutter for reserverne mod SønderjyskE forleden, og der kunne jeg sagtens have spillet mere. Formen er egentlig god, men jeg mangler selvfølgelig lidt spilfornemmelse endnu, men det er kun naturligt efter så lang en pause, siger han.

- Men jeg er klar uanset, hvilken rolle Kent har lyst til at give. Skal jeg spille 70 minutter, så gør jeg det. Skal jeg spille en halv time, så er jeg klar på det, og får jeg to minutter, så kan jeg love, at jeg giver den fuld gas i de to minutter, griner han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden