PORTRÆT Fiskersønnen fra Lønstrup blev arkitekt, men endte med at overgive sig til teatret

Der hamres, bankes, skrues og males på Aalborg Teaters store scene. Om et par dage skal der tages pr-fotos til teatrets uropførelse af Thomas Vinterbergs og Mogens Rukovs "Begravelsen", og så skal scenografien jo helst være klar.
Midt i virvaret går scenograf Thomas Bjørnager rundt og besvarer praktiske spørgsmål fra håndværkerne. Han følger opmærksomt sidste fase af processen med at omsætte hans tanker, ideer og tegninger til en effektfuld scenografi, der fra 22. februar skal være med til at formidle historien til teatergængerne.
- Scenografien skal helst fungere som en ekstra skuespiller. Derfor er jeg også med i produktionen helt fra læsestadiet. Instruktør og scenograf skal helst danne et nært makkerpar, der lige fra starten deler vores oplevelser af stykket.
- Min opgave er så at konkretisere de billeder, instruktøren har inde i hovedet, og supplere med mine egne. I "Begravelsen", der jo handler om en knust familie, har jeg bestræbt mig på at skabe et knust rum, siger Thomas Bjørnager.
Han har i mere end et tiår været en af landets mest efterspurgte scenografer med rundt regnet 60 forestillinger på samvittigheden og i 2005 hædret med en Reumert for årets bedste scenografi til forestillingen "Farlige forbindelser" på Østre Gasværks Teater. Som i "Begravelsen" også dengang med Morten Kirkskov som instruktør.
Men han er også en teatermand med et usædvanligt karriereforløb, der senest har ført ham til et job som teaterchef i Norge.
Dukke- og amatørteater
Hjemme i den snusfornuftige fiskerfamilie i Lønstrup havde man hellere set, at den begavede knægt var blevet jurist eller læge, og han fik da også en flot studentereksamen fra Aalborg Katedralskole.
Men der lå en skuespiller i maven på unge Thomas, der som barn tit og ofte underholdt sine søskende med dukketeater og på gymnasiet i tre år i træk spillede hovedrollen i det traditionelle Holberg-stykke.
Efter gymnasiet brugte han et par "snotforvirrede" år på skuespillet i Det Hem'lige Teater samtidig med, at han søgte optagelse på skuespillerskolen.
- Hvis man først er blevet optaget af det magiske rum, som teatret er, vil man jo typisk være skuespiller. Men det gik efterhånden op for mig, at jeg i virkeligheden var for genert til at stå på scenen. Jeg havde det bedre med at løse opgaver uden for rampelyset.
Hvad den lyst og evne skulle bruges til, havde han endnu ikke regnet ud, da han fulgte sin anden store lidenskab for formgivning og søgte ind på Kunstakademiets arkitektskole.
- I løbet af de seks-syv år, jeg gik der, begyndte det at dæmre, at min virkelige interesse var at skabe psykologiske rum som ramme om en bestemt historie frem for virkelige rum, der skal kunne indeholde alle historier. Da jeg i 1998 stod med mit arkitektdiplom i hånden, vidste jeg, at jeg aldrig ville komme til at arbejde på en tegnestue.
I stedet opsøgte han Statens Teaterskole, hvor han fik forskellige småjob, som reelt kom til at fungere som efteruddannelse i at skabe teaterscenografier, og snart var karrieren på skinner.
Den norske forbindelse
Ved siden af scenografjob på danske teatre fik han tidligt en forbindelse til Norge, hvor han har arbejdet for flere teatre og senest har taget fast ophold, da han fik jobbet som chef for Teatret Vårt i Molde på den norske vestkyst.
Efter et år i makkerskab med den afgående teaterchef har han siden årsskiftet haft eneansvaret, hvilket blandt andet indebærer at følge sidste fase af opførelsen af et splinternyt teater- og kulturhus, som skal indvies til sommer.
- Jeg havde lavet kontrakten med Aalborg Teater, før jeg søgte jobbet i Norge, og den opfylder jeg naturligvis, selvom jeg da er lidt hårdt hængt op i øjeblikket.
Thomas Bjørnager nyder at arbejde i Norge, hvor der økonomisk er højere til kulturloftet end i Danmark, og hvor han - i hvert fald i starten - havde et refugium, hvor han kunne arbejde uden præstationsangst og uden at blive målt med sine tidligere arbejder.
Vokset op med blæsevejr
- Norsk teater er ikke så forskelligt fra det danske bortset fra, at sarkasme ikke går så godt hos vore nordiske brødre, der til gengæld er mere sentimentalt anlagt end det danske teaterpublikum.
At det i Norge har vakt bestyrtelse, at et dansk teater vil omsætte massemorderen Anders Behring Breiviks manifest til et teaterstykke, har Thomas Bjørnager forståelse for, men:
- Personligt vil jeg ikke dømme forestillingen, før jeg har set den, siger han, der selv har været i mediemodvind i Norge. Teatret Vårt arbejder lige nu på en forestilling, baseret på den virkelige historie om to norske eventyrere, der sidder fængslet i Congo, dømt til døden for at have myrdet deres chauffør.
- Vi blev beskyldt for at ville tjene penge på andres personlige tragedie. Intet er fjernere fra sandheden, men den slags skal man kunne tåle, hvis man vil lave teater for andre end den typiske kvindelige teatergænger på 64 år.
Og det vil Thomas Bjørnager, der hjemme i Lønstrup lærte, at man ikke kan være venner med alle, hvis man vil holde fast i sig selv.
- På grund af travlhed fik jeg desværre ikke fejret min 40 års fødselsdag sidste år. Min far ville ellers have elsket at holde en tale, uden tvivl indledt med ordene: "Kære Thomas. Der hvor du kommer fra, blæser det altid..." Se alle aktuelle historier fra Mariagerfjord