Den sidste nytårskur
Erhvervsfolk hørte borgmesteren fortælle, at han gerne vil i bestyrelsen for havn og lufthavn efter politik, og så skal havnefront i 9400 gøres færdig nu
Opdateret 10. januar 2013 kl. 09:15
AALBORG: Knap 300 erhvervsfolk var med, på Skråen da borgmester Henning G. Jensen (S) for sidste gang holdt talen ved nytårskuren som borgmester.
Tilhørerne kunne bl.a. høre borgmesteren fortælle, at han gerne vil fortsætte i bestyrelsen for havn og lufthavn, når han stopper i politik. I dag er han formand begge steder.
- Jeg ved godt, at byrådet har vedtaget, at den, der skal være formand for havnen, skal være medlem af bestyrelsen. Der kan jeg godt acceptere ikke at sidde på førersædet, selvfølgelig kan jeg det, for hvad er mit alternativ, det er jo ikke at være med, sagde Henning G. Jensen.
Med hensyn til lufthavnen nævnte borgmesteren ikke noget om nogen menig bestyrelsespost. Borgmesteren lod også forsamlingen vide, at han har mistet tålmodigheden med den langsommelige renovering af Nørresundby Havnefront. Og derfor henvendte han sig direkte til teknik- og miljørådmand Mariann Nørgaard (V), der også var til stede i salen.
- Den går ikke en gang mere, at man tager de penge til Nørresundbys havefront, der er sat af i budgettet og bruger til alle de løse projekter lige nøjagtig på kroner og øre.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.