Fodbold

Dobbelt Risgård-ærgelse: Frygter brud

Sejren mod Esbjerg blev sat over styr - og midtbanespilleren havde efterfølgende smerter i hånden.

Kasper Risgård havde store smerter i hånden efter 1-1 kampen mod Esbjerg. Foto: Claus Søndberg
Kasper Risgård havde store smerter i hånden efter 1-1 kampen mod Esbjerg. Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

AALBORG: Kasper Risgård stod med en stor ispose på den ene hånd, da AaB’s midtbanespiller mødte pressen efter 1-1 kampen mod Esbjerg.

- Jeg faldt uheldigt ned på hånden, og jeg tror, at jeg skal en tur forbi skadestuen for at have set på den.

Risgård var i det hele taget meget i fokus i kampen, hvor han blev tacklet hårdt mange gange, og frustrationen overfor dommer Michael Johansens ofte tavse fløjte var stor.

- Det frustrerer os. Det var svært at finde en linje i kendelserne. Vi spiller en god første halvleg, hvor vi også får sat 2-0 i nettet ved AK, og jeg forstår helt ærligt ikke hvorfor målet blev underkendt. Men det skal ikke være nogen undskyldning. Vores anden halvleg er ikke god nok, lød det fra Kasper Risgård.

Kenneth Emil Petersen var enig:

- På baggrund af anden halvleg var det fortjent nok, at Esbjerg fik 1-1. Det er som om, at vi mangler nogle kræfter og noget pondus. Det samme skete mod Nordsjælland i sidste weekend, så det skal vi have set på, sagde han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden