Oplev nye steder i Nordjylland

Oplev nye steder i Nordjylland

På web-tv

På web-tv

.
.
.
.


opdateret 11. maj 2012 15:07

.

dødsfald

.
E-mail Print
.
‡Allan Ralph Izard Høyer, Skråvej 2, Næstrup, 71 år. Han døde efter flere måneders indlæggelse på Aalborg Sygehus.
Allan Høyer var født i Thisted som yngste søn af Mary og Ralph Izard Høyer. Hans far var direktør for A/S Koopmanns Svineslagteri, en af de dengang store virksomheder på havnen. Slagteriet eksisterede fra 1897 til 1952. Som dreng blev han kørt over af en lastbil under en prøvetur på sin helt nye cykel. Han var svært tilskadekommet, men kom sig mirakuløst.
Han tog eksamen på Thisted Handelsskole og arbejdede på kontoret hos Hanstholm Konsortiet, der byggede Hanstholm Havn i 60'erne. Senere blev han sælger i Arne Svendsens musikforretning i Storegade, og omkring 1968 startede han sin egen musikforretning med salg af instrumenter i Næstrup, kendt som Musikgården. Det varede til omkring 1982, hvor han igen gik ind i branchen som sælger og importør. Han sluttede sit arbejdsliv på Nordvestjysk Handelsgymnasium i Thisted.
Ældre thyboer vil først og fremmest huske Allan Høyer som musiker. Han aftjente sin værnepligt i 18 måneder i 1955/56, men var allerede dengang en lovende ung trompetist, der bl.a. deltog i Polyfons grammofonkonkurrence på Hotel Aalborg i Thisted. Han spillede i forskellige sammenhænge, bl.a. som medlem af "Den Gule Trio" i 1958, inden han i 1959 dannede "Rytme Mixers", der blev et populært lokalt orkester. Først som trio, så kvartet og senere som kvintet med forskellig besætning. Orkestret nød stor popularitet med deres dansemusik, men ophørte i 1971, da bl.a. den faste bassist Per Folke rejste fra egnen for at gå på musikkonservatoriet.
17. oktober 1970 blev han gift med Lis Jensen, der blev ansat først som lærer og senere som talepædagog ved Thisted Skolevæsen. I 1980 fik de sønnen Ole.
I sine sidste par år havde Allan Høyer problemer med sine knæ og gennemgik adskillige operationer, både i Thisted og i Aalborg. Der stødte infektioner og en blodsygdom til, som han ikke kunne overleve.
Familien husker ham frem for alt som en kærlig og omsorgsfuld far og ægtemand. Han elskede naturen ved Vesterhavet, hvor meget af barndommen blev tilbragt i forældrenes sommerhus i Klitmøller.
.
    .
    .
    .
    Denne artikel kan ikke kommenteres.
    .
    .
    .
    .
    .RelatedStories.cshtml
    mest læste - Nyheder
    .
    .
    .
    .
    .
    .

    Forsiden lige nu

    .
    .