Biler

Drengedrøm opfyldt

Fik lov til at sidde ved rattet i en Lamborghini

Emil Vanggaard Andersen fik en drøm om at sidde ved rattet i en Lamborghini opfyldt. Privatfoto
Emil Vanggaard Andersen fik en drøm om at sidde ved rattet i en Lamborghini opfyldt. Privatfoto

BRØNDERSLEV: - Sådan én kunne jeg godt tænke mig. 12-årige Emil Vanggaard Andersen fik sin drøm opfyldt om at få lov til at sidde i en Lamborghini Aventador.

Jyske Bank i Brønderslev havde skaffet det flotte køretøj til byen. Der er ikke plader på bilen, så det var ikke muligt at få en tur. Men man kan vinde en tur i bilen på Jyllands-Ringen.

Emil Vanggaard Andersen skulle have et billede af instrumentbrættet, så han kan dokumentere, at han har siddet i en Lamborghini.

Med plader koster Lamborghinien 7 mio. kr. Det er kun få, der har en sådan bil. Køretøjet, der blev præsenteret i Brønderslev, er nummer 1031. Der er ingen, der kører på de danske veje. De fleste kører på baner.

Lamborghinien har 700 hestekræfter. Den kan skyde en fart på 350 kilometer i timen. Den kan accelerere fra 0 til 100 kilometer i timen på 2,9 sekunder.

Til en mere overkommelig pris var der mulighed for at se de sidste nye modeller fra Peugeot, Suzuki, Toyota, Nissan, Citroën og Seat.

Lene Nielsen og Rikke Lyngby Thomsen fra Jyske Bank serverede ristede pølser med sidevogn i pølseboden.

- Her med forårets komme vil vi gerne sætte fokus på biler. Måske det er tid for at skifte bilen ud, siger Dorthe Vestergaard Jensen fra Jyske Bank.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden