Drøm om købmandsbutik styrtet i grus
Poulstrup får alligevel ingen ny købmandsbutik
Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:45
POULSTRUP: I flere måneder har Mette Sørensen og en række andre lokale kræfter arbejdet på, at der kunne åbnes en ny købmandsbutik i Poulstrup, men det står nu klart, at det ikke bliver til noget.
- Der skulle i alt rejses 650.000 kr. for at købmanden kunne startes op. Mette Sørensen stod klar med 200.000 kr. Det lokale erhvervsliv ville støtte med 100.000 kr. og borgerne med 164.000 kr. Det giver samlet 464.000 kr. og dermed mangler der 186.000 kr. for at projektet kan realiseres. De manglende 186.000 kr. har ikke været muligt, at skaffe, selvom vi har undersøgt muligheder for støtte hos fonde og LAG, oplyses det i en pressemeddelelse fra de involverede kræfter.
- Mette Sørensen og folkene, der siden februar måned, har arbejdet med projektet om at åbne borgernes egen købmand, siger tak for opbakningen til dem, der har støttet op om idéen om at genåbne købmandsbutikken i Poulstrup. Tak til borgerne, foreningerne, erhvervslivet og bestyrelsen i Den Ny Butik ApS, tilføjes det.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.