Dyrskuet er ved at finde sin form
Fredag formiddag var børnenes dyrskue. Fredag eftermiddag og lørdag er det overvejende for voksne
THISTED: To personer er konstant i centrum for afviklingen af dyrskuet. Den ene er formanden for dyrskueudvalget Viggo Kappel, og den anden er koordinator Susanne H. Thomsen.
Hendes telefon ringer konstant.
Så det der var aftalt til at vare omkring et kvarters tid, sneg sig stille og roligt sig hen i mod en halv time og så tæt på 45 minutter.
Susanne H. Thomsen havde i bogstaveligste forstand fingeren på pulsen og mobiltelefonens knapper.
- De, der skulle komme med islandske heste, er blevet syge, så dem skal du ikke annoncere i højttaleren, fortæller hun over telefonen til dyrskuets speaker, og så vil ene høre om dit og en anden om dat.
Susanne H. Thomsen sidder i omdrejningspunktet, hvor fra energien strømmer, og skuet bliver holdt sammen.
Det har hun efterhånden prøvet i rigtig mange år. Hvor mange ved hun efterhånden ikke. Kun, at hun har været ansat hos LandboThy - og de forskellige landboorganisationer før - i 27 år, hvor hun sidder med ansvaret for vikarordningerne og hjemmeservice.
På dyrskuets kontor hersker ligeledes en organiseret travlhed, som Susanne også er en del af. Der bliver i hvert fald hevet og flået godt i hende.
- Men det går nu fint, konstaterer hun med et stort smil.
Evaluering
Dyreskuet har de seneste to år undergået en ændring. Fredagen er inddraget, og det er besluttet i LandboThy og Mors-Thy Familielandbrug, at dyrskuepladsen i Thisted fremover skal lægge græs til dyrene og de store og tunge landbrugsmaskiner.
Hun fortæller, at der sidste år og igen i år vil ske en evaluering af dyrskuet sammen med udstillerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.