Konkursbegæringer behandles mandag i skifteretten
V. THORUP: Det var en bedrøvet skolekreds, der torsdag aften nødtvungent og enstemmigt vedtog, at Vester Thorup Efterskole lukker.- Der er kommet to konkursbegæringer mod efterskolen. De behandles mandag i Skifteretten i Hjørring, fortæller bestyrelsesformand Otto Kjær Larsen.
Begæringerne kom torsdag fra Frie Skolers Lærerforening og fra 3F.
Efterskolen var formelt lukket efter seneste bestyrelsesmøde søndag 24. juni. Derfor udbetalte skolens pengeinstitut ikke juni-lønninger til de ansatte.
- De største kreditorer er Nykredit og Sparekassen Himmerland, men der er desværre også lokale håndværkere og leverandører blandt kreditorerne, forklarer Otte Kjær Larsen.
- Bestyrelsen har ikke overblik over skolens gæld. Der dumper fortsat rudekuverter ind i postkassen, tilføjer han.
En kreds af borgere og medlemmer i skolekredsen har indkaldt til en idemøde onsdag 15. august.
De skal drøfte, hvad der nu skal ske efter skolelukningen. Mødes forsøges holdt på efterskolen. Lykkes det ikke, holdes det i det lokale forsamlingshus.
FIND SELV MERE
- Sparekassen Himmerland
- Privatøkonomi
- Skolevæsen
- Thorup
- Otto Kjær Larsen
- Virksomhedsøkonomi
- 3F
- Nykredit

Skriv din kommentar
Du er logget ind som:
Har du allerede et NORDJYSKE login?
Log ind her
Hvis du ikke er
logget ind, sender vi et link, du skal klikke på for at få vist din kommentar.
Skriv din kommentar