Et livs stræben efter det uopnåelige

Det er også tre år, der har præget ham livet langt.

I 1950’erne starter han Kunstbiblioteket, hvor folk kan leje et kunstværk for en periode. Prisen herfor er den samme som for en pakke cigaretter. I samme periode bliver han involveret i Fluxusbevægelsen. Og gradvist går han fra at være arrangør af kunst til også selv at være udøvende kunstner.

Men han har aldrig lavet kunst som alle de andre. Knud Pedersens værker skal opleves med hjernen. Ikke så meget med øjnene. Han laver simpelthen narrestreger, som man skal tænke lidt over.

Og når så tankerne har arbejdet, kommer udløsningen. Den er ofte et grin, et fnis, et tø-hø, et smil eller et gigantisk latterbrøl.

Initialer i en klostervæg

Den udfordring, vi har givet Knud Pedersen, hedder Klostervæggen på Aalborg Kloster. Altså det sted, hvor Aalborg Katedralskoles elever har indridset deres initialer i perioden 1540-1848, når gårdvagten har kigget den anden vej.

- Titlen på mit værk er ”Det uopnåelige”. Det er det på mange af mine værker. Og det uopnåelige behøver ikke være noget stort. Således er projektet i Aalborg en meget lille ting. Og projektet vil ikke blive til noget, for det kan ikke opnås, siger Knud Pedersen.

Det sker under en samtale med ham i marts, mens værket bliver planlagt. Og han fortæller videre:

- Nede på Stiftshospitalet på Aalborg Kloster er der en mur. Jeg har boet bag den mur. Jeg har haft våben liggende i et kapel lige der. Jeg havde 35 sovende frihedskæmpere liggende natten til 4. maj 1945. Jeg har spillet bold på gangen ved den mur.

Muren er fyldt med indridsede initialer fra latinskolens elever.

Muren er en ting, som har med mig at gøre. Jeg vil også lave noget meget stramt. Derfor er mit projekt at lade en elev fra Katedralskolen indridse sine initialer.

Projekt med store problemer

- Sådan et projekt vil give store problemer. Derfor vil jeg skrive en ansøgning om at få lov dertil. Og jeg vil naturligvis få et afslag. Det vigtigste ved det uopnåelige er, at man forsøger at realisere det og så ser, hvor langt man kan komme, indtil det stopper, siger Knud Pedersen. Altså tilbage i marts.

Knud Pedersen har masser af gange tidligere arbejdet med det uopnåelige.

- Min største fiasko inden for det uopnåelige er Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft. Den idé er jo blevet realiseret, og det er dybt skuffende, at idéen ikke var så stor, at det ikke kunne gennemføres.

”Der tog vi røven på dig Knud”, sagde filminstruktøren Henning Carlsen til mig, da skolen åbnede.

Skriver ansøgninger

Efter denne samtale med NORDJYSKE gik Knud Pedersen i gang med at fintænke projektet: Seks nuværende elever fra Aalborg Katedralskole skal indridse deres initialer på klostermuren ved siden af de omkring 400 år gamle tidligere indridsninger.

- Jeg er sikker på, at det nok skal lykkes, at værket ikke gennemføres. Husk på: Jeg skal søge såvel Aalborg Kloster som Kulturarvstyrelsen om tilladelse. Så hvis den ene part siger ja, så siger den anden garanteret nej, siger Knud Pedersen selvsikkert.

Så han sender først en mail til Kulturarvstyrelsen. Du kan læse mailen på bagsiden af denne artikel. Du kan også læse svaret. Det kommer mindre end to timer efter, at han har søgt.

Første godkendelse

Og Kulturarvstyrelsen godkender hærværket på klostermuren.

Det havde Knud Pedersen ikke lige set komme, men han ryster nervøsiteten af sig, for han er overbevist om, at Aalborg Kloster aldrig vil gå med på projektet.

- Husk på: Bestyrelsen består af politimesteren, biskoppen, amtmanden og andre topbureaukrater. De vil ikke være med til den slags.

Så ansøgningen ryger af sted til Aalborg Kloster.

Anden godkendelse

Kort efter ringer klostret til Pedersen: Den er o.k., du gamle, lyder svaret.

Og dermed er Knud Pedersens projekt i NORDJYSKE altså i realiteten en fiasko. For meningen var at stile mod det uopnåelige. Så efter fiaskoen med Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft - som blev realiseret - kan Knud Pedersen føje endnu en kæmpefiasko til sit cv: Klostervæggen i Aalborg, som - mod alle odds - blev udsmykket 14. maj det Herrens år 2013.

Så bliver Joachim måske alligevel konge

- Der er nu noget poetisk over, at det lykkedes. Og indrømmet: Jeg stod heller ikke og græd, da Filmhøjskolen blev indviet, siger Knud Pedersen med et bredt grin.

- Det interessante er også, at det er seks piger, der har indridset deres initialer, mens de gamle initialer er lavet af drenge. Men dengang gik der ikke piger på skolen. Og vi skal også huske, at drengene tilbage i 1500-tallet bestemt heller ikke havde fået lov til at ridse i væggene.

Men det, at det nu bliver gennemført, giver jo projektet en helt anden dimension. For måske er der andre uopnåelige projekter, som også kan gennemføres. Og her tænker jeg jo på mit projekt med at gøre prins Joachim til konge af Frankrig. Eller mit projekt fra 1971 om, at kun Jylland skulle være medlem af EF, som det hed dengang. Så kunne man jo sammenligne og se, hvor det gik bedst.