Fængslet for groft overfald
28-årig mand varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for overfald på anden mand i Hjørring.
Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:33
HJØRRING: Torsdag formiddag blev en 28-årig mand fra Hjørring fængslet i fire uger ved et grundlovsforhør i Retten i Hjørring af hensyn til politiets videre efterforskning.
Manden er sigtet for overfaldet på en 35-årig hjørringenser, der mandag blev fundet på Tåsingegade i Hjørring med skader efter stik, slag og spark. Selv om den 35-årige var hårdt medtaget, så har han ikke været i livsfare.
Den 28-årige er sigtet efter paragraf 245 i straffeloven, der handler om grov vold, og han blev anholdt onsdag formiddag.
- Vores efterforskning ledte os på sporet af ham - blandt andet ved hjælp af nogle butikkers videoovervågning, fortæller politikommisær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Hjørring.
Den 28-årige har ikke kæret fængslingen til landsretten.
Den 35-åriges stiksår stammer muligvis fra en skruetrækker eller lignende, men politiet har ikke fundet et gerningsvåben i sagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.