EMNER

Falske id-kort i Gaden

Poltiiet skærper kursen mod unge under 18 år.

Dørmænd i Jomfru Ane Gade oplever et stigende problem med unge under 18 år, der med falske id-kort snyder sig ind på diskoteker og restauranter. Derfor skærper Nordjyllands Politi nu kursen mod de unge og optager rapport hver gang, de støder på snyderiet. - Hvis man benytter et falsk id-kort, så gør man sig skyldig i dokumentfalsk og får et notat på straffeattesten samt en bøde på 2.000 kroner. Samtidig underretter vi de sociale myndigheder, understreger Karsten Kristensen, leder af Specialpatruljen ved Nordjyllands Politi. Flere pletter opå straffeattesten Han kender til stadig flere tilfælde, hvor unge bliver taget af dørmænd eller politiet med eksempelvis studiekort, hvor alderen er ændret, så de unge er 18 år eller ældre. Der er også unge under 18, som låner kørekort, pas eller sygesikringsbevis af venner, der er over 18 år, for at komme ind på diskotekerne. Men det giver også en plet på straffeattesten. - Så gør man sig skyldig i personelfalsk. Ud over et notat på straffeattesten får man en bøde på 1.000 kroner, og begge dele gør sig også gældende for den person, som har lånt id-kortet ud, forklarer Karsten Kristensen. Kontrolaktion i Gaden Han tilføjer, at restauranterne også har en interesse i at holde de umyndige unge ude, da restauratørerne også får en bøde, hvis der bliver fundet unge under 18 på stedet. Med til den skærpede kurs hører også politiets kontrolaktioner i og ved Jomfru Ane Gade. - Baggrunden er selvfølgelig, at de unge ikke skal have mulighed for at drikke sig fulde i en alt for ung alder, og udskænkning af øl og spiritus til unge under 18 år er ikke tilladt, siger Karsten Kristensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden