EMNER

Familie med fire børn reddet ud ad vindue

Brand i treetagesejendom kunne være endt galt

Arkivfoto: Bente Poder
Arkivfoto: Bente Poder

NYKØBING MORS: En brand i en treetagesejendom på Nygade i Nykøbing Mors klokken 02.32 natten til søndag blev opdaget i tide, og ejendoms beboere blev reddet ud.

En familie med en mand, en kvinde og fire børn vågnede klokken halv tre ved, at deres lejlighed var fyldt med røg. Familien, der bor på 1. sal i ejendommen, tilkaldte brandvæsenet, der reddede familien ud gennem et vindue på grund af den kraftige røg i opgangen.

Det fortæller vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Jørgen Christensen.

Kraftig røg

Branden er formentlig opstået i et teknikrum i stueetagen, og det gav en kraftig røgudvikling lejlighederne på første og anden sal. På anden sal bor en beboer, som også blev reddet ud ved branden.

Ifølge vagtchefen er det kun teknikrummet, der er brændt, mens resten af opgangen og dens lejligheder er kraftigt røgskadet.

Tjek for røgforgiftning

Ejendommens beboere blev kørt til skadestuen til observation for røgforgiftning, men ifølge vagtchefen er ingen kommet alvorligt til skade. Beboerne skal nu genhuses, da deres lejligheder er ubeboelige på grund af røgskaderne.

Brandårsagen er endnu ukendt, men teknikrummet er spærret af og bliver mandag undersøgt af politiets teknikere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden