Fodbold

FC Hjørring har lært af problemerne

- Flere skal være med til at bære ansvaret, siger formand Henrik Sørensen

Henrik Sørensen melder om et styrket samarbejde med erhvervslivet i Vendsyssel. Foto: Bente Poder
Henrik Sørensen melder om et styrket samarbejde med erhvervslivet i Vendsyssel. Foto: Bente Poder Bente Poder

HJØRRING: FC Hjørring undgik med nød og næppe tvangsnedrykning til 2. division. Kun 14 dages indædt arbejde for at kradse penge ind betyder, at klubben også i næste sæson får lov at tørne ud i 1. division.

Men klubbens ledelse har lært af forløbet og vil gøre alt for at undgå, at klubben kommer i lignende problemer i fremtiden. Det forsikrer formand Henrik Sørensen.

- Vi kan drage den lektie af det, at vi har været for få til at bære i FC Hjørring. Vi skal have bredt ansvaret ud, så vi får et bredere og stærkere fundament under klubben, siger Henrik Sørensen.

De seneste 14 dage har vist, at erhvervslivet i Vendsyssel er indstillet på at bakke op om FC Hjørring. Og det skal udnyttes, understreger formanden.

Planen er at styrke erhvervsklubben og oprette et udvalg under bestyrelsen. Her skal mange af de driftige erhvervsfolk, der findes blandt klubbens sponsorer, have sæde.

- Vi kan nyde godt at deres engagement og deres idéer, siger Henrik Sørensen.

En konsekvens af de aktuelle problemer er, at FC Hjørring har måttet spare i omegnen af en mio. kroner på administration og spillerbudget.

Sportschef Jacob Krüger har altså færre penge at gøre godt med, når han skal sammensætte truppen til den kommende sæson.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden