Fido kan gøre dig hundesyg
Du kan blive syg, hvis du lader Fido hoppe op i sengen for at sove sammen med dig.
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:25
Hunden er menneskets bedste ven, og mange hundeejere synes det er hyggeligt, at Fido sover i samme seng som dem selv. Men det er en rigtig dårlig ide, for hunde slæber bakterier med op i sengen. Bakterier, som kan gøre dig hundesyg. Fare for roskildesyge - Dyret har colibakterier fra dens efterladenskaber med op i sengen, og når sengen er 25-30 grader varm, er der ideelle vækstbetingelser for colibakterierne, siger hygiejneekspert Michael René til Alive.dk. Colibakterierne kan give dig en slem gang roskildesyge. Men du risikerer også at få en egentlig forgiftning ved at lade hunden sove sammen med dig. Ned i hundekurven! - Der er også jordbakterier, som hunden har fra jord eller græs. Der er to typer jordbakterier, som er særligt slemme. Hvis man får dem ind i munden, kan det både føre til roskildesyge og forgiftning, advarer Michael René, ifølge alive.dk. Han opfordrer til, at du lader Fido sove i sin hundekurv, selv om den ser bedende på dig med våde hundeøjne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.