Skagen

Fiskekutter sank nord for Skagen - to reddet

Nødsignaler opfanget om natten, men kutter gik hurtigt til bunds

Arkivfoto: Klaus Madsen
Arkivfoto: Klaus Madsen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:49

SKAGEN: Fiskekutteren ”Christina Maiken” AS 238 fra Grenaa sank sent lørdag aften knap 40 km nord for Skagen.

En anden fiskekutter, AS 520, nåede frem i tide og fik reddet de to besætningsmedlemmer fra den synkende kutter, skriver fiskerforum.dk

- Lørdag aften kl. 23.30 modtog Forsvarets operationscenter nødsignaler fra kutteren. Efter 20 minutter nåede et andet fiskefartøj frem og fik to danske besætningsmedlemmer reddet. Der er ikke meldt nogen savnede, siger Erik Bøttger, vagthavende presseofficer hos Forsvaret, til Nordjyske.

Ifølge fiskerforum.dk var det to rystede besætningsmedlemmer fra ”Christina Maiken”, som blev samlet op af den anden kutter.

De blev derefter sejlet til Skagen og kunne derfra vende hjem til Grenaa.

Op mod 2500 liter dieselolie frygtes at være sluppet ud kutteren, skriver den svenske avis expressen.se.

Den svenske redningstjeneste har været inddraget i redningsaktionen.

Den danske fiskekutter sank angiveligt ret hurtigt, da den begyndte at at tage vand ind. Forsvarets operationscenter forsøgte forgæves at kontakte kutteren via Lyngby Radio, straks efter man havde modtaget nødsignalerne.

Også reder Kim Vestergaard forsøgte forgæves at ringe fiskekutteren op, da Forsvarets operationscenter havde kontaktet ham efter modtagelsen af nødsignalerne, skriver fiskerforum.dk.

Expressens omtale af sagen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden